Af - 18/05-15 07:24; Opdateret: 18/05-15 07:58

Vi elsker nordmændeneVi elsker nordmændene

Danmark. En ny undersøgelse klarlægger, hvilke nationaliteter vi bedst kan lide og hvilke vi bryder os mindst om.

Bildstrecke im Grossformat »

‘Ja, vi elsker dette landet’, synger nordmændene i deres nationalsang, og danskerne er klar til at gjalde med.

En ny undersøgelse, You-Gov har lavet for metroxpress, viser nemlig, at det norske broderfolk er den nationalitet, vi synes bedst om, når man kigger på Danmarks tætteste naboer og nærmeste allierede.

- Nordmændene er lig os på mange måder. Deres kultur minder om vores, og de er lette at komme ind på livet af, forklarer historiker Thorsten B. Olesen, Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Fem danskere er på 'Nordens drømmehold'

Lidt mindre er kærligheden til svenskerne, der dog indtager en tredjeplads, og det overrasker historikeren en smule:

- I en lang periode har vi haft et mindreværdsforhold over for Sverige. De var storebroren. Men nu er det blevet mere normaliseret. Vores økonomi er efterhånden lige så god som deres, og vi slår dem hele tiden i fodbold.

Undersøgelsen viser også, at tyskerleden fra tiden efter Anden Verdenskrig er fuldstændig væk. Især mændene er glade for tyskerne, og det er der en god grund til.

- Tænk på Mercedes, Audi, sport, teknologi og billige øl. Tyskerne har alt det, som mænd kan lide, griner Thorsten B. Olesen.

LÆS OGSÅ: Svenskere og nordmænd er vilde med brugt, dansk børnetøj

På den negative liste er det franskmændene, der ‘topper’, og det undrer ikke historikeren:

- Det er et land, som vi elsker at hade, og det kommer nok af, at de ikke er tilgængelige sprogligt. Og så mener nogle nok også, at de som nation har været meget dominerende.

En sjov detalje er dog, at det især er mændene, der ikke bryder sig om franskmænd. Kvinderne er noget mere positive.

- Nu bliver det lidt uvidenskabeligt, men kvinder har nok noget for de sydlandske mænd. Og havde du inkluderet Italien i undersøgelsen, havde resultatet nok også været positivt, siger Thorsten B. Olesen.

LÆS OGSÅ: Nordmænd slår verdensrekord: Besøgte 19 lande på et døgn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress