Af - 11/03-15 20:09; Opdateret: 11/03-15 20:53

Brutal nordjyde tvang sin teenage-kæreste til at spise hundemadBrutal nordjyde tvang sin teenage-kæreste til at spise hundemad

En 29-årig nordjyde er blevet dømt for grov mishandling af sin ti år yngre ekskæreste, der blev slået, sparket, tvunget til at spise hundemad og truet med en motorsav mod hovedet.

storybild

En 29-årig mand fra Tårs i Nordjylland skal ind og ruske tremmer de næste otte måneder efter at have udsat sin tidligere kæreste for vold af særlig rå og brutal karakter.

Det skriver Nordjyske.

LÆS OGSÅ: 53 personer er vidner til dette "overfald" - hvor mange tror du griber ind?

Hundemad og motorsav
Dommen faldt ved Retten i Hjørring, hvor den 29-årige blev dømt for at have slået og sparket kvinden, revet hende i håret, truet hende på livet og taget kvælertag på hende, skriver avisen.

Kvinden forklarede i retten, at hun sågar blev tvunget til at spise hundemad fra en hundeskål - ligesom hun også blev truet med en tændt motorsav mod sit hoved.

LÆS OGSÅ: Voldtaget? Hver syvende mener, det er pigens egen skyld

Ofte helt uprovokeret
Under retssagen kom det frem, at parret havde set hinanden on and off i to og et halvt år, skriver avisen.

Da parret første gang begyndte at komme sammen, var manden 26 år, og pigen var kun 16 år. Ifølge pigens vidneudsagn gik der dog ikke længe, før forholdet begyndte at blive voldeligt, og i perioder blev hun udsat for vold hver eller hver anden dag - ofte helt uprovokeret.

Ifølge anklageren blev pigen i forholdet, fordi hun elskede sin kæreste, men også fordi volden fastholdt hende i et jerngreb og gjorde hende bange for at bryde med manden.

LÆS OGSÅ: 16-årig pige faldt i søvn i taxa: Vågnede op, da hun blev voldtaget

Tidligere dømt for voldtægt
Under retssagen kom det desuden frem, at den 29-årige tilbage i 2014 blev sigtet og dømt for vold og voldtægt af en anden pige, hvilket dengang kostede ham en fængselsdom på et år og ni måneder. Sagen blev dog anket, og da den kom for landsretten, blev manden frifundet.

I den nuværende sag krævede anklageren den 29-årige idømt ni måneders ubetinget fængsel, men byretten gav ham otte måneder.


LÆS OGSÅ: Pædofile slipper med 3 år for voldtægt af børn

LÆS OGSÅ: Emma blev ramt af 'hævnporno': Nu viser hun verden sine egne nøgenbilleder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress