Af Marc Nicholas Thygesen - 11/09-15 14:26; Opdateret: 11/09-15 14:54

Nu optrapper Thulesen Dahl flygtningestriden med SverigeNu optrapper Thulesen Dahl flygtningestriden med Sverige

Den svenske statsminister bør kritisere Tyskland frem for Danmark for at kortslutte EU-regler, mener DF.

storybild

(Billede: Polfoto/SCHNOOR SØREN)

Sverige tør godt kritisere den danske statsminister for ikke at overholde EU-reglerne for flygtninge.

LÆS OGSÅ: DF’er til modangreb på Huxi Bach: Han skal ikke kalde mig uempatisk

Men den svenske statsminister, Stefan Löfven, har åbenbart ikke modet til at kritisere den tyske kansler, Angela Merkel, selvom hun åbenlyst valgte at kortslutte Dublin-forordningen og dermed øgede strømmen af uregistrerede flygtninge ind i Danmark.

LÆS OGSÅ: Hundredvis af flygtninge er på vej til København i tog

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som nu optrapper ordkrigen mellem Sverige og Danmark om de flygtninge, der får lov til at passere igennem Danmark uden at blive registreret.

- Den svenske statsminister kritiserer nu Danmark for ikke at have registreret alle de migranter, der er søgt gennem landet til Sverige.

- Hvorfor hørte vi ikke den samme kritik af Tyskland, da han forleden besøgte kansler Merkel? Det er jo netop Tyskland, der valgte at sætte reglerne ud af kraft - byde mange tusinde velkommen - men uden at registrere dem, siger Kristian Thulesen Dahl og tilføjer:

- Måske det er nemmere for en svensk statsminister at kritisere Danmark end det store land Tyskland. Men er det rimeligt?

Ifølge flere eksperter har Stefan Löfven ikke ret i sin kritik af Danmark. Dublin-forordningen blev tilsidesat, allerede inden de mange nyankomne nåede Danmark, har blandt andre Anna Lundberg, som er lektor i menneskerettigheder ved Malmø Universitet, udtalt.

LÆS OGSÅ: Unicef: Flere millioner syrere kan være på vej mod EU

Ifølge forordningen skal en migrant søge om asyl i det første EU-land, vedkommende ankommer til, hvilket ikke er Danmark i dette tilfælde, lyder det.

- Landene i EU har fraveget Dublin-forordningen i mange år, da man lod flygtninge slippe gennem Grækenland og Italien.

- I disse lande, som ligger i EU's ydre grænser, er man ikke interesseret i at tage imod flygtninge, siger Anna Lundberg.

På spørgsmålet om, hvorvidt Dublin-forordningen er tandløs, svarer Anna Lundberg ja.

- I virkeligheden handler man (Danmark red.) præcis, som andre lande gør i praksis, siger Anna Lundberg, som mener, at det er en ting at kritisere Danmark for ikke at tage imod nok flygtninge, men at det er tandløst at kæde det sammen med Dublin-forordningen.

Stefan Löfven har selv fået kritik fra Finland for, at Sverige gør nøjagtigt det samme, som man kritiserer Danmark for. Nemlig at lade flygtninge rejse uregistreret igennem Sverige for at søge asyl i Finland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress