Af Ritzau - 22/04-16 22:57; Opdateret: 23/04-16 02:26

Klimaminister: Den grønne omstilling er blevet for dyrKlimaminister: Den grønne omstilling er blevet for dyr

Klima- og energiminister lufter idéen om at kigge på den grønne omstilling. Nej, siger oppositionen.

storybild

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) lufter idéen om at kigge på den grønne omstilling. Nej, siger oppositionen. (Billede: Polfoto/Joachim Adrian)

Udgifterne til en grøn omstilling er blevet for høje.

Det mener klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), der har talt med Berlingske.

Ministeren kommer med udsagnet, efter at et svar fra Klima- og Energiministeriet til Folketinget viser, at støtten til de kystnære møller – betalt af virksomhederne og borgerne over elregningen med den såkaldte PSO-afgift – kan stige dramatisk i forhold til, hvad man kunne have forventet.

- Man er nødt til at forholde sig til, at prisen for den grønne omstilling er blevet for høj, og at vi derfor er nødt til at få skåret regningen til, siger ministeren til Berlingske.

- Der kunne det være en mulighed at kigge på de kystnære møller. Prisen for dem er steget markant, og vi oplever stigende lokal modstand imod dem.

De kystnære møller skal fra 2020 producere grøn strøm til 250.000 husstande.

Ministeren nævner ifølge Berlingske de kystnære møller som et sted, hvor man vil kunne spare penge.

Han slår dog fast, at regeringen endnu ikke har taget nogen endelig beslutning eller er klar med et færdigt udspil.

Hos Dansk Folkeparti er man enig med ministeren. Klima- og energiordfører Mikkel Dencker siger, at "den grønne omstilling er alt for dyr".

Socialdemokraterne, SF og De Radikale vil ifølge Berlingske ikke være med til at skære i energiforliget – herunder eventuelt de kystnære møller.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress