Af - 23/10-15 19:04

35-årig sigtet: Truede dansk asylcenter med bombevideo35-årig sigtet: Truede dansk asylcenter med bombevideo

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en mand, som sigtes for at true Hanstholm Asylcenter med video.

En 35-årig mand er anholdt og sigtet for trusler mod Hanstholm Asylcenter.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er truslerne fremført onsdag 21. oktober på Facebook, hvor den sigtede havde lagt en video op, som viste Hanstholm Asylcenter blive bombet af to missiler.

Manden havde ifølge politiet lagt klippet op på sin egen profil og delt det med andre. Det betød, at videoklippet fredag kunne ses på Facebook af de ansatte og asylansøgere på Hanstholm Asylcenter.

LÆS OGSÅ: Endnu et kommende asylcenter er brændt i Sverige

LÆS OGSÅ: Kommende svensk asylcenter brændt ned til grunden

Den 35-årige erkender at have fremstillet videoklippet og lagt det på Facebook, lyder det i pressemeddelelsen.

Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre lørdag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress