Af - 02/09-16 08:12; Opdateret: 02/09-16 12:44

Christianitterne fjerner boderne i Pusher StreetChristianitterne fjerner boderne i Pusher Street

Christianitterne tager nu sagen i egen hånd.

Christianitter lukker i dag selv Pusher Street som følge af skyderier onsdag nat, hvor to betjente og en civil blev ramt. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Beboerne på Christiania er begyndt at fjerne hashboderne på Pusher Street, fortæller metroxpress' journalist på stedet.

Christianitterne har fået nok af de kriminelle hashpushere på fristadens berømte hashgade.

- Det der skete i går var prikken over i’et. Vi ønsker, at Christiania skal komme tilbage til det, der var grundtanken, og derfor rydder vi nu Pusherstreet i håb om, at det bliver bedre, siger en kvinde, der har boet på Christiania i mange år, men som ikke ønsker at stå frem med navn eller billede, til metroxpress. Hun tilføjer:

Jeg er meget bevæget over det, der sker og har svært ved at forstå, at det er kommet hertil.

LÆS OGSÅ: Christiania-skyderi: Formodet gerningsmand er død

Pressen er massivt til stede på fristaden, mens christianitterne river hashboderne ned til lyden af 'I kan ikke slå os ihjel', der strømmer ud af højttalerne, oplyser metroxpress' journalist på stedet. Der er stadig masser, der ryger hash, men det ser ikke ud til, der bliver solgt noget. Nedrivningen er allerede forholdsvis langt, og der er ikke mange boder tilbage.

En christianit går rundt med en saks i hånden og et stort smil på læben.

- Jeg vil ikke snakke med pressen, siger hun.

Men du smiler bare helt vildt? Er det en god dag?

- Ja, da. Det er en rigtig god dag, svarer hun.

Også de danske politikere reagerer på rydningen af Pusher Street. Flere har været til tasterne på sociale medier, hvor de udtrykker deres begejstring over rydningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver:


Flere politikere stemmer i:






Christiania og fristadens fremtid har været det store samtaleemne, efter at en hashhandler under en anholdelse onsdag aften pludselig trak en pistol og skød to betjente og en civil mand af udenlandsk herkomst.

Når dagen er omme, håber christianitterne, at Pusher Street er ryddet for salgsboder, fortalte talsmand for Christiania Risenga Manghez umiddelbart inden nedrivningen begyndte.

- Det er vigtigt at sige, at vi godt kan gøre en indsats, men vi kan ikke garantere, at de ikke kommer op igen, for sådan er virkeligheden desværre, siger Risenga Manghez.

En særligt dedikeret styrke i Københavns Politi har over sommeren gennemført en stribe aktioner på Christiania. Her har betjente ryddet Pusher Street for salgsboder, men hashhandlerne har hurtigt bygget deres boder op igen.

- Vi tror ikke nødvendigvis, at det kan være anderledes, når det er os, der gør det, men vi bliver nødt til at tage én handling ad gangen, siger Christianias talsmand.

Opdateres...

LÆS OGSÅ: Christianitter til danskerne: Stop med at købe hash her

LÆS OGSÅ: Fængslet for skyderi på Christiania sympatiserer med Islamisk Stat

Torsdag aften 23.30 opfordrede christianitterne på et pressemøde den danske befolkning til at finde et andet sted at købe hash.

- Christiania kan ikke tage ansvar for at huse hele Danmarks hashhandel. Vi kan fjerne boderne, men vi kan ikke sørge for, at de bliver væk, og at de ikke kommer tilbage, sagde Risenga Manghezi.

- Det har vi brug for hele Danmarks hjælp og opbakning til.

LÆS OGSÅ: Hårdt såret mand fængslet for skud mod politifolk

LÆS OGSÅ: Skuddrama på Christiania: Mand sigtes for tre drabsforsøg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress