Af - 26/05-15 09:51; Opdateret: 26/05-15 10:28

Farlige trampoliner og hoppepuder på danske campingpladserFarlige trampoliner og hoppepuder på danske campingpladser

En stikprøvekontrol viser, at flere campingpladser ikke har fået sikkerhedsgodkendt deres trampoliner og hoppepuder, skriver DR SYD.

storybild

(Billede: Polfoto/KRAGH ERIK)

Huller i hoppepuder og trampoliner, der ikke er opsat forsvarligt. Det kan hurtigt blive en farlig cocktail for legende børn. Men ikke desto mindre er det sådan, det ser ud på flere sydjyske campingpladser.

LÆS OGSÅ: Venstre vil lempe reglerne for byggeri ved kysten

Det viser en stikprøvekontrol, som DR Syd har lavet på 11 campingpladser i det syd- og sønderjyske sommerland.

Ingen af campingpladserne havde fået sikkerhedsgodkendt deres trampoliner. Og mindst tre campingpladser havde ikke fået sikkerhedsgodkendt deres hoppepuder.

LÆS OGSÅ: Enlig mand afvist af naturister: Går til klagenævn

Der tegner sig dermed et billede af, at campingpladserne ikke har styr på sikkerheden omkring deres hoppeforlystelser. Og både Camping DK og Campingrådet erkender, at der er et stort og overset problem på området.

- Det er da bekymrende. Når der er regler og love, så skal de selvfølgelig overholdes. Så det er noget sjusk, siger Campingrådets direktør Poul Feier Christiansen.

Teknologisk Institut oplyser, at det er et lovkrav, at både hoppepuder og trampoliner skal sikkerhedsgodkendes en gang om året.

LÆS OGSÅ: Jægerforbund: Sandsynligt at ulve bliver dræbt

DR Syds stikprøvekontrol viser, at der flere steder er huller i hoppepuderne, hvor et barn for eksempel vil kunne få en finger til at sidde fast. Flere steder var der på trampolinerne for store mellemrum mellem dugen og afskærmningen over fjedrene. Og der var også eksempler på, at hoppepuder var gravet ned i en græsplæne, hvilket er for hårdt faldunderlag.

Hos campingpladsernes sammenslutning DK Camp er næstformand Niels Nielsen ikke overrasket over resultatet af DR Syds stikprøvekontrol.

- Vi har i mange år opfordret campingpladserne til at få de her godkendelser på plads. Enten er man ikke opmærksom på, at det skal være i orden. Eller også har man simpelthen en holdning om, at man ikke vil, siger Niels Nielsen.

Når nogle campingpladser bevidst undlader at indhente sikkerhedsgodkendelser, så kan det ifølge Niels Nielsen skyldes prisen.

- For det er altså ikke gratis at få lavet de her sikkerhedstjek. Men det er ingen undskyldning. I min optik er det ikke godt nok, siger han.

Ifølge Ulykkes Analyse Gruppen har der gennem de seneste mange år været en markant stigning i antallet af uheld på trampoliner og hoppeborge.

Den tendens mærker man også på skadestuen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, fortæller ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen

- Når feriesæsonen begynder, så ser vi folk, som er kommet til skade ude på campingpladserne. Og det er både på trampoliner og hoppeborge, siger Christian Jørgensen.

Både DK Camp og Campingrådet vil på baggrund af DR Syds undersøgelse opfordre campingpladserne til at få styr på deres sikkerhedsgodkendelser.

- Vi vil gøre et stort arbejde for at påvirke pladserne til at få det her i orden. For det er ikke godt for branchen, siger Niels Nielsen, næstformand i DK Camp.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress