Af - 09/05-16 15:18

Sine bløder ofte direkte i trussen, når hun har menstruationSine bløder ofte direkte i trussen, når hun har menstruation

Drop bind, tamponer og menstruationskoppen, og lad blodet dryppe ned i trussen. Det er, hvad fænomenet freebleeding går ud på.

Bildstrecke im Grossformat »

Sine Cecilie Laub har i sin nye bog skrevet om fænomenet freebleeding.

Bind, tampon og menstruationskop. Det er de klassiske remedier, som kvinder kan benytte sig af, når de har menstruation.

Men nogle vælger ikke at opsamle menstruationsblodet for i stedet at lade det flyde i trussen. Denne tendens kaldes for 'freebleeding'.

En af dem, der praktiserer freebleeding, er 31-årige Sine Cecilie Laub:

Jeg freebleeder nogle gange, fordi jeg endnu ikke har fundet et menstruationsprodukt, der passer perfekt til mig. For mig er det ofte den mest behagelige løsning.
Det siger Sine Cecilie Laub til metroxpress.

Hun mener, der er sket for lidt i udviklingen af menstruationsprodukter.

LÆS OGSÅ: Nu bliver det let at have sex under menstruation

Sine Cecilie Laub kan ikke selv se det ulækre i at lade blodet flyde. Nærmest tværtimod:

- Når menstuationsblodet rammer et bind og ligger og lumre i bindet, kan det lugte som en fiskehal. Det rene blod lugter ikke, fortæller hun.

Det er sjældent, Sine Cecilie Laub bløder igennem, for hun bløder ikke særlig meget. Hun anerkender dog, at det kan være besværligt, hvis man bløder meget.

Sine Cecilie Laub er medforfatter til bogen 'Gennemblødt', en bog om menstruation, som udkommer 24. maj. Heri har hun og sin medforfatter blandt andet skrevet om fænomenet freebleeding:

- Der er ikke noget særlig odiøst i freebleeding. Det har menstruerende mennesker gjort i mange årtusinder, og nogle gør det også, fordi de ikke har råd til bind og tamponer. Men nu er der i den vestlige verden kommet en bølge af freebleeders, der skilter med, at de gør det, siger Sine Cecilie Laub.

LÆS OGSÅ: Derfor får nogle piger voldsomme menssmerter mens andre slipper

Selv har hun ikke før fortalt andre, at hun praktiserer freebleeding. Men dem, der taler højt om, at de praktiserer det, gør det af flere årsager:

- Nogle mener, det er mere komfortabelt, at du kan lade blodet flyde ned i underbukserne, mens det ikke er særlig tiltalende at tamponer, der tit er fyldt med kemikalier, skal så tæt på de reproduktive organer. Både bind og tamponer kan også give svamp og udtørre slimhinderne, siger Sine Cecilie Laub.

Andre freebleeder for at signalerer, at menstruationsprodukterne er dårlige for miljøet og samtidig fyldt med diverse usunde produkter. Der er også dem, der freebleeder for at løfte menstruationsblod ud af tabuet.

Sine Cecilie Laub freebleeder ikke selv for at sætte et statement.

LÆS OGSÅ: Førende dansk gynækolog: Kvinde, sådan slipper du for at bløde!

LÆS OGSÅ: Har du uregelmæssig menstruation? Så bør du vide dette

LÆS OGSÅ: 27-årig født uden vagina: Nu fortæller hun om sin sygdom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress