Af - 17/03-15 23:43

GALLERI: Thorning tæver Løkke i et spil 'politiker-kort'GALLERI: Thorning tæver Løkke i et spil 'politiker-kort'

Her kan du se, hvilken politiker du helst vil have på hånden i et spil 'politiker-kort'.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvor troværdig er Johanne Schmidt-Nielsen? Hvor charmerende er Helle Thorning-Schmidt? Og hvor gode talegaver har Lars Løkke Rasmussen egentlig, når det kommer til stykket?

Yougov har blandt andet spurgt danskerne om dette samt på vegne af metroxpress – resultatet har vi lavet om til 'politiker-kort', der svarer til de 'bil-kortspil', som de fleste kender fra deres barndom.

KLIK GENNEM GALLERIET I TOPPEN AF ARTIKLEN FOR AT SE, HVORDAN DE POLITISKE LEDERE ER RANGERET.

Henrik Qvortrup, der er politisk kommentator på metroxpress, mener blandt andet, at det kampen mellem partilederne fra Socialdemokraterne og Venstre, som er særlig interessant:

LÆS OGSÅ: Sundhedsorienterede vælgere stemmer rødt

LÆS OGSÅ: Måling: Sundhed og indvandring optager flest vælgere

- Det kan godt komme hen at få afgørende betydning i en tæt valgkamp, at hun scorer højere end Løkke på alle parametre. Det er endnu et vidnesbyrd om, at han har en kæmpeudfordring i, at folk ikke rigtig tror ham, vurderer Qvortrup.

Tidligere brugte blå blok Helle Thornings troværdighed eller mangel på samme som våben, men det kan de ikke længere, hvis man skal tro resultatet:

- Det er skidt, fordi det fratager dem et kraftfuldt våben - i dag er det Løkke vælgerne ikke tror på.

Han mener også, at der er en god forklaring på, hvorfor Kristian Thulesen Dahl og Johanne Schmidt-Nielsens scorer så gode resultater.

- Enhedslisten og Dansk Folkeparti bliver ikke på samme måde målt, som Socialdemokraterne eller Venstre, i forhold til om deres politik hænger sammen. De kan 'slippe afsted' med at forholde sig til enkelte udvalgte emner, og derfor er det lettere at score højt på eksempelvis troværdighed, mener han.

LÆS OGSÅ: Q: Ny måling er dramatisk nedtur for Løkke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress