Af Lars Fogt - 26/10-15 15:33

Tredje mand anholdt i voldtægtssagTredje mand anholdt i voldtægtssag

Tre asylansøgere anholdt for voldtægt af en fjerde asylansøger i Hjørring natten til søndag.

Tre asylansøgere fra Eritrea anholdt i Hjørring for voldtægt af en kvinde fra Eritrea.

Nordjyllands Politi har i dag anholdt en tredje mand i weekendens voldtægtssag, hvor offeret er en 25-årig kvinde fra Eritrea. Alle tre anholdte og offeret er asylansøgere, der bor i Hjørring.

- Jeg kan bekræfte, at alle anholdte, samt forurettede, er asylanter fra Eritrea, der for tiden har ophold i Hjørring kommune, skriver politikommisær Peter Skovbo fra Lokal Efterforskning under Nordjyllands Politi.

Voldtægten blev anmeldt klokken tre natten til søndag af en anden mand, der stod med kvinden på en gade i Hjørring. Hun kunne kun gebrokkent engelsk.

Søndag blev tre mænd anholdt, hvor den ene blev løsladt. I dag er en tredje mand anholdt i voldtægtssagen. Alle tre er sigtet for fuldbyrdet voldtægt.

Han ønsker ikke før grundlovsforhøret i morgen at oplyse, om de tre anholdte og offeret er bosiddende på et af de tre asylcentre, der er i Hjørring Kommune. Selve voldtægten fandt dog sted i et privat hjem.

Han oplyser, at de tre anholdte er 21, 27 og 27 år.

"Tre mænd blev natten til søndag anholdt og sigtet for voldtægt. Efterfølgende i går søndag blev to af disse, én 21-årig og én 27-årig mand fremstillet i grundlovsforhør og fængslet – for lukkede døre. Den tredje mand blev løsladt."

"Lokalpolitiet i Hjørring har så i dag foretaget endnu én anholdelse i sagen – af én 27-årig mand, som ligeledes er sigtet for voldtægt. Han fremstilles i grundlovsforhør i Hjørring i morgen – angiveligt for lukkede døre," skriver politikommisæren til metroxpress.

LÆS OGSÅ: To mænd fængslet for voldtægt mod kvinde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress