Af - 15/04-15 18:49; Opdateret: 15/04-15 19:34

Bikini-fitness hitter, men kan blive en uopnåelig besættelseBikini-fitness hitter, men kan blive en uopnåelig besættelse

Bikini-fitness vinder frem i Danmark, men sporten er ekstrem, og kan føre til psykiske og fysiske problemer, hvis man ikke er stærk nok.

storybild

Bikini-fitnessatleten Mette Lyngholm - hør hendes holdning i artiklen "Bikini-atlet advarer: Det knækker mange piger". (Billede: mettelyngholm.dk)

Flere og flere danske kvinder stiller op i bikini-fitness-konkurrencer. Det gælder om at posere og fremvise en trænet og markeret krop, men også at være feminin og have en flot udstråling. Men det er ikke alle, der ved, hvad de går ind til, og så kan det blive farligt.

- Det er ekstremt, og pigerne er nede på en meget lav fedtprocent op til konkurrencerne. Hvis de ikke har kontrol med situationen kan det blive farligt, siger træningsfysiolog Henrik Duer til metroxpress.

LÆS: Mette er bikini-atlet og advarer andre piger om bikini-fitness

Rent mentalt kan det også have store konsekvenser. Kvinderne skal have en streng selvdisciplin, for at opnå så ekstreme resultater, og det er ikke alle, der kan det, forklarer psykolog Neela Maria Sris:

- For nogle piger kan det blive en sygelig besættelse. Hvis de har et mål, og ikke opnår det, kan pigerne opleve stor skam og begynde at straffe sig selv. I sidste ende kan det føre til angst og depression.

Har du selv en spændende positiv eller negativ oplevelse med bikini-fitness, du vil dele, så skriv til os på mgr@mx.dk

Faktisk er det slet ikke alle kvinder, der rent fysiologisk kan få en krop som en bikini-atlet.

- Alle kan forbedre deres krop markant, men du skal også have generne med dig. Sådan er det i alle sportsgrene, siger Henrik Duer til metroxpress.

Hos Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund som står for de største konkurrencer i Danmark, er man opmærksom på pigernes helbred.

- Det er ikke alle piger, der når hele vejen til scenen. Du skal virkelig være stærk både fysisk og mentalt for at kunne stille op. For at sikre os, at pigerne har et godt helbred, har vi altid en læge tilstede under stævnerne, siger presseansvarlig Anatasia Cathrine O'Bassey.

LÆS OGSÅ: Ud med proteindrikken: Derfor drikker bodybuildere brystmælk


LÆS OGSÅ: Ekspert: De her fitnesstrends hitter i år

LÆS OGSÅ: TV: Kræftsyg bedstemor er verdensmester i bodybuilding

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress