Af - 07/03-16 17:28

1200 butikker dropper også 'skjulte' buræg1200 butikker dropper også 'skjulte' buræg

Det er ikke kun buræg i bakker, der er på vej væk fra butikshylderne. Også de 'skjulte' buræg skal væk.

Bildstrecke im Grossformat »

Flere og flere supermarkeder dropper salget af buræg i bakker, så der kun er skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg tilbage på hylderne. Men det betyder ikke, at de forsvinder helt fra butikkerne.

Buræg kan nemlig også blive fundet i en stor del af de produkter, der ligger i køledisken eller står på hylderne. Her er de 'skjult' i de varer, hvor æg indgår som en del af ingredienserne.

Tidligere har Lidl blandt andet besluttet at fjerne dem fra deres egne produkter, hvor de kom frem til, at der var buræg i 35 procent af dem. Hos Coop ved man ikke, hvor mange af deres egne produkter, der indeholder buræg, men de vil også til at droppe dem:

- Ja, det er sådan, at vi har gjort det med Irmas egne varer, og der er vi nået i mål, så nu går vi også i gang med Coops egne varemærker, siger Signe Frese, der er kommerciel CSR-chef i Coop, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Buræg er i 'bad standing' i danske supermarkeder

Hun fortæller, at de først vil kigge på produkter af mærket 'Smag Forskellen' samt deres C-varer, og derefter vil resten følge med. Hvornår buræggene vil være væk, kender hun dog ikke.

- Vi har ikke sat noget årstal på endnu, for det er en meget stor opgave, og det bliver en lang proces, fordi vi snakker om kæmpe store volumener, siger Signe Frese.

Det skyldes blandt andet, at de ikke bare kan tage fat i dem, der producerer pasta eller chokolade. De skal have fat i dem, der levere æg til producenterne, og dermed er der tale om flere lag i arbejdsprocessen, som skal gennemgås, forklarer Signe Frese.

LÆS OGSÅ: Salg af buræg stopper i disse 1200 butikker

Coops melding kommer i forlængelse af, at de lige har fortalt, at de udfaser salg af buræg i deres 1200 butikker. Her har de sat 2020 som mål for det projekt.

I den forbindelse var meldingen fra Dansk Supermarked, at man her prioriterer salg af andre æg, men at man ikke har en decideret plan i forhold til at udfase buræggene. Da metroxpress henvender os i forhold til 'skjulte' buræg er svaret:

'Som en del af vores indsats for markant at forbedre dyrevelfærd i vores butikker, har vi blandt andet aktivt deltaget i udviklingen af det statslige dyrevelfærdsmærke og indledt et langsigtet samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.'

'Som en del af sidstnævnte indgår en kortlægning af hele vores sortiment med fokus på, hvor vi kan gøre størst forskel for såvel dyr som kunder. Herunder vil ’skjulte buræg’ helt oplagt indgå,' skriver Dansk Supermarked i en mail.

LÆS OGSÅ: Anima i aktion mod populært konditori: Stop brug af buræg

LÆS OGSÅ: Discountkæde dropper buræg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress