Af Marc Nicholas Thygesen - 24/09-15 10:05; Opdateret: 24/09-15 10:27

Renten sendte huspriserne op - nu sender renten dem nedRenten sendte huspriserne op - nu sender renten dem ned

Huspriserne steg tre procent i andet kvartal, men friske tal viser, at rentestigninger har stoppet opturen.

storybild

De seneste måneder er huspriserne stabiliseret eller har været svagt faldende. (Billede: Polfoto/HANSEN MICHAEL)

De historisk lave renter i årets første måneder sendte huspriserne markant i vejret, bekræfter tal fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Huspriserne er steget 5,4 procent på et år

Huspriserne steg tre procent i årets andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Tilsvarende steg priserne på ejerlejligheder 4,2 procent og sommerhuse 3,3 procent.

Set i lidt større perspektiv er der sket en stigning på 10,2 procent på ejerlejligheder på landsplan sammenlignet med samme kvartal året før. Størst er stigningen i hovedstaden med 11,3 procent.

LÆS OGSÅ: Nykredit i fremgang skal spare en kvart milliard om året

Tallene fra Danmarks Statistik er imidlertid allerede overhalet af virkeligheden.

De seneste måneder er huspriserne stabiliseret eller svagt faldende, og der forventes en opbremsning på boligmarkedet i tredje kvartal.

Det skyldes de rentestigninger, som kom hen over sommeren.

LÆS OGSÅ: 215.000 nye amerikanske arbejdspladser i juli

Når renten stiger, bliver lånefinansiering dyrere, og det har formentlig dæmpet efterspørgslen efter boliger.

Et husprisindeks fra Home og Danske Bank peger på, at huspriserne har stabiliseret sig i tredje kvartal.

Huspriserne stiger 0,1 procent, mens priserne på ejerlejligheder stiger 0,2 procent, viser indekset.

I hovedstaden er markedet for ejerlejligheder gået ned for tredje måned i træk.

- Boligmarkedet er i tredje kvartal gået en smule ned i gear efter et travlt andet kvartal, og der er færre fremvisninger og færre handler i tredje kvartal.

- Det vil sandsynligvis også lægge en dæmper på prisstigningerne fremadrettet, siger Mads Ellegaard fra Home i en pressemeddelelse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress