Af - 22/03-16 21:42; Opdateret: 23/03-16 00:52

Yahya Hassan bryder loven på ny: Bruger sin advokats mobil fra cellenYahya Hassan bryder loven på ny: Bruger sin advokats mobil fra cellen

Det er sket uden mit vidende, da jeg besøgte ham i arresten, forklarer digterens forsvarsadvokat.

storybild

Yahya Hassan sidder i øjeblikket varetægtsfængslet for grov vold efter en skudepisode sidste søndag aften, hvor en 17-årig mand blev ramt i foden. Den unge digter nægter sig skyldig. (Billede: Polfoto)

Selv om Yahya Hassan de næste fire uger skal sidde varetægtsfængslet, så han er afskåret fra at kommunikere med omverdenen og påvirke politiets efterforskning af skyderi-sigtelsen mod ham, er det alligevel lykkedes den unge digter at komme ulovligt i besiddelse af en mobiltelefon under sin afsoning i arresten.

LÆS OGSÅ: Ny opdatering fra Yahya Hassans Facebook-profil: - Hjælp mig!

Det fortæller Yahya Hassans forsvarsadvokat Claus Bonnez i kølvandet på de i alt fem identiske opslag, der tirsdag eftermiddag dukkede op Yahya Hassans private Facebook-profil med den desperate ordlyd:

- Jeg sidder i en arrest med brækket kraveben og brækket håndled hjælp skal opereres i hånden har brug for hjælp hjælp mig.

Jeg sidder i en arrest med brækket kraveben og brækket håndled hjælp skal opereres i hånden har brug for hjælp hjælp mig

Posted by Yahya Hassan on Tuesday, March 22, 2016

Claus Bonnez har ikke selv læst opslagene på Facebook. Men han afviser, at Yahya Hassan skulle være kommet til skade i arresten. Til gengæld fortæller han, at mobilen, som Yahya Hassan har haft fingrene i, er hans.

- Det er sket uden mit vidende, da jeg besøgte ham tidligere i dag i arresten. Jeg har netop sendt en redegørelse til politiet, hvor jeg redegør for min version af, hvad der er sket, siger Claus Bonnez, der ikke ønsker at gå i nærmere detaljer omkring, hvordan Yahya Hassan fik fat på mobilen.

- Politiet skal først have lejlighed til at læse min redegørelse igennem, før jeg vil fortælle mere.

- Vi (forsvarsadvokater, red.) må gerne have mobiltelefoner med ind i fængsler og arresthuse. Men vi må ikke give dem til vores klienter. Ligesom det er strafbart for min klient at være i besiddelse af en mobil, siger Claus Bonnez.

Metroxpress forsøger at indhente en kommentar fra Østjyllands Politi.


LÆS OGSÅ: Yahya Hassan nægter sig skyldig i skudsag

LÆS OGSÅ: 17-årig blev skudt og såret af Yahya: - Jeg kan ikke kende ham længere

LÆS OGSÅ: Chokeret vidne forsøgte forgæves at gribe ind: - Yahya ville ikke lytte

LÆS OGSÅ: Rådet for Sikker Trafik: 'Vanvittigt' at køre som Yahya Hassan

LÆS OGSÅ: Yahya afviser biljagt: Jeg var bare ude at handle

LÆS OGSÅ: Yahya taler ud: Derfor er jeg endt i bandekrig

LÆS OGSÅ: Eksperter: Derfor kan Yahya Hassans vilde udmeldinger redde ham

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress