Af - 26/05-15 20:45

Red Barnet om mobning af 12-årig: - Forfærdeligt og helt uacceptabeltRed Barnet om mobning af 12-årig: - Forfærdeligt og helt uacceptabelt

Det er en grov sag, og det er ubehageligt for pigen, når Instagram-profilen er anonym, lyder det fra mobbe-ekspert hos Red Barnet.

storybild

Sådan her lyder en af beskrivelserne på Instagram-profilen 'Rikkeerfuckingklam', der stod under et billede, som var kopieret fra den 12-årige Rikkes egen profil. (Foto: Screendump/Instagram)

'Følg os kun, hvis du hader Rikke.... Så kan hun se, hvor mange der hader hende... Så vi kan få hende til at dø.... Bitch,' lød opfordringen på profilen 'rikkeerfuckingklam', der var lavet for at chikanere en 12-årig pige på det groveste.

Kontoen er efter flere anmeldelser blevet lukket, men den fortsætter med at få masser af opmærksomhed. Og det er med god grund, for det er en grov sag, lyder det fra Lars Stilling Netteberg, der er antimobbekonsulent i Red Barnet.

- Det er ubehageligt, at profilen er anonym, så man ikke ved, om det er klassekammeraten, der står bag. Samtidig er det ganske alvorlige trusler, og jeg synes, de er helt uacceptable og forfærdelige, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Voldsom mobning af 12-årig: 'Jeg finder dig og stikker dig i maven'

Ifølge Lars Stilling Netteberg er mobning mere udbredt på nettet i forhold til den virkelige verden, både fordi vi bruger de sociale medier mere og mere, men også fordi man kan være anonym.

Og når man kan gemme sig bag en skærm, er det nemmere at mobbe, fortæller antimobbekonsulenten, der ser de samme konsekvenser ved den virtuelle mobning, som man ser fra virkelighedens chikane.

- Det kan få ganske alvorlige konsekvenser, fordi man aldrig får fred fra det. Og som barn kommer man hurtigt til at tænke; "der er sikkert noget i vejen med mig, siden de ikke kan lide mig."

- Man føler sig ramt, og det er en smertefuld oplevelse. Og hvis man bliver udsat for sådan noget her i længere tid, så kan det både give sociale og psykiske problemer, lyder det fra Lars Stilling Netteberg.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Teenagere frygter hån på nettet

Ifølge det opslag, som den 12-årige Rikkes storesøster har lagt ud på Facebook, er det ikke første gang, at en ondsindet profil er blevet oprettet for at mobbe den unge pige.

Men denne gang tiltrak det stor opmærksomhed, inden profilen blev lukket ned, blandt andet med flere tusinde delinger fra Facebook-brugere og opfordringer fra kendte som Mascha Vang og Silas Holst. Det betyder dog ikke, at det er de sociale medier, der skal gå forrest i kampen mod internetmobning.

- De skal tage deres ansvar, og de skal kunne reagere hurtigt på det. Men det er jo et dilemma for dem, fordi hvis hvem som helst kan få profiler lukket, så kan man også bruge det som chikane, siger Lars Stilling Netteberg.

LÆS OGSÅ: Tør du? Unge dyrker viral 'farlig' leg: Hidkalder mexicansk dæmon

Red Barnet er selv i kontakt med Facebook og andre sociale medier for både at oplyse dem om internetmobning, men også for at arbejde hen mod løsninger, der kan hjælpe på problemet.

Langt størstedelen af ansvaret skal dog lægges hos forældrene og skolerne, lyder det fra Lars Stilling Netteberg.

- Det handler om nogle kulturer blandt børn og unge, som man skal ændre forebyggende, sådan at vi har en ordentlig tone, og vi passer godt på hinanden. Det er de voksne, der har ansvaret for, hvordan børn omgås hinanden, siger han.

Den mobbende Instagram-profil er blevet meldt til politiet, skriver Randers Amtsavis. Og mens den er blevet lukket af Instagram, så er en profil i den modsatte ende dukket op. Den hedder 'Rikkeerfuckingsej' og kan findes her.

Der er blevet lavet en side igen igen på Instagram, til min lillesøster på 12 år!! At folk kan få sig selv til dette!...

Posted by Line Nielsen on Monday, May 25, 2015

LÆS OGSÅ: Svensk lærer hyldes på Facebook: Sådan får han ro i klassen

LÆS OGSÅ: TV: Så unikt er båndet mellem mand og hans hund

LÆS OGSÅ: TV: Erik er lam i hele kroppen: Nu drikker han øl med sin robotarm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress