Af - 03/03-16 08:28

Hver femte ung mangler tillid til HPV-vaccinenHver femte ung mangler tillid til HPV-vaccinen

21 procent i alderen 18-29 år har ikke fuld tillid til sundhedsmyndighedernes forsikringer om, at HPV-vaccinen er sikker, viser en ny undersøgelse.

Tilslutningen til HPV-vaccinen er styrtdykket, og nu viser en ny undersøgelse, lavet af YouGov for metroxpress, at kun hver anden ung har tillid til myndighedernes informationer om vaccinens sikkerhed.

Test dig selv øverst i artiklen: Hvor meget ved du, om HPV-vaccinen?

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på Jes Myrthue, der er uafhængig kommunikationsrådgiver.

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen: HPV-piger skal lære at leve med deres symptomer

- Sundhedsmyndighederne er ramt af flere ting. Styrelsen har haft en række sager, hvor man har fejlet og fremstået i et meget dårligt lys, og det sætter dybe spor i tilliden. Man har desuden ikke kommunikeret empatisk med målgrupperne, som i forvejen er mindre autoritetstro end tidligere generationer.

Det undrer mig ikke, for indtil nu har Sundhedstyrelsen nøjedes med at hæve stemmen og råbe endnu højere i debatten fremfor at indrømme, at der er en lang række forhold omkring vaccinen, som ingen endnu har klare svar på . Men det vinder man ikke troværdighed på.

Talsmand for HPV-update, der er patientforening for HPV-bivirkningsramte, Trine Larsen om den manglende tillid til vaccinen.

Også direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, mener, at kommunikationen skal være bedre.

- Styrelsen skal væk fra, at man ikke tager pigerne alvorligt. Det er meget skadeligt, at man har gjort det til en videnskabelig debat og kastet rundt med tal frem for at hjælpe pigerne. Har man fået ulemper af vaccinen, skal man have anerkendelse og kunne stole på, at man får hjælp. I stedet for besked om, at man ikke fejler noget.

LÆS OGSÅ: WHO-undersøgelse: Kræftvacciner mod HPV er sikre

Overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg er glad for, at undersøgelsen viser, der er mange, som har tillid til udmeldingerne om vaccinen.

- Men det skal ikke undskylde, at der er noget, vi kan gøre bedre, og derfor har vi også flere initiativer i gang, der skal sikre mere information om vaccinen fremadrettet.

Hun medgiver, at Sundhedsstyrelsen kunne have kommunikeret mere klart, da forældre og piger begyndte at melde om formodede bivirkninger til vaccinen.

LÆS OGSÅ: Ventelister på HPV- center bliver ved at stige

- Vi har stor forståelse for, at der er en gruppe, som ikke har følt sig vel varetaget, og det skal vi alle sammen i sundhedsystemet være med til at løfte.

Bolette Søborg understreger, at Sundhedsstyrelsen tager de piger, der har symptomer, meget alvorligt.

- Af samme grund har vi netop lavet anbefalinger om, hvordan sundhedsvæsenet skal møde og hjælpe piger, der mener, de har oplevet bivirkninger til vaccinen.

Den aktuelle vaccinationsdækning er på 24 procent, mens den for fem år siden var helt oppe på 90 procent, viser tal fra Statens Serum Institut.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress