Af - 07/10-16 04:00; Opdateret: 07/10-16 09:51

Den danske hær er skrumpet med en fjerdedelDen danske hær er skrumpet med en fjerdedel

Siden 2004 er antallet af soldater i hæren reduceret med en tredjedel, og hærens kapacitet er nu så svækket, at det kan få konsekvenser for vores forhold til NATO, advarer ekspert

storybild

(Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Mere end hver fjerde er forsvundet fra hæren. I forsvarsforliget fra 2004 fremgår det, at det samlede antal fastansatte i hæren eksklusiv værnepligtige udgjorde 9.150 årsværk, mens der i 2016 er tale om 6.637, oplyser forsvaret.

Den drastiske nedgang gør det ifølge fagfolk svært for hæren at bidrage til internationale operationer og indsatser.

“Vi ville have meget, meget svært ved at lave en ny Afghanistan, det er på kanten med den kapacitet vi har, så ville hæren overhovedet ikke kunne lave andet”, fortæller lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen og forklarer, at det ville svare til at sende landsholdet i fodbold afsted uden reservebænk.

LÆS OGSÅ: Psykisk syge veteraner har fået 580 millioner af forsvaret

“På den korte bane tror jeg ikke, det får betydning for Danmarks sikkerhed, for vi kan stadig leve op til de helt basale forpligtelser i NATO, men konsekvensen kan blive, at hæren aldrig igen kan blive indsat i en større international operation”, siger Peter Viggo Jakobsen og forklarer, at det netop har været Danmarks engagement i sådanne, der har betydet, at NATO og USA har set gennem fingre med, at vi ikke bruger to procent af BNP på forsvar, som vi har forpligtet os til.

“Hvis vi ikke længere kan kompensere for vores lille forsvar på den måde, så er det muligt, USA og NATO på et tidspunkt siger, vi gider ikke komme og hjælpe jer, hvis I får problemer.”

LÆS OGSÅ: Minister: Kampfly-køb kan ende med at ramme Forsvaret

Formand for Danmarks største militære fagforening CS, Jesper K. Hansen fortæller også, at nedgangen i hæren gør det svært fortsat at føre en aktiv udenrigspolitik. Han mener det vil være overordentligt svært for hæren med dens nuværende kapacitet med kort varsel at kunne udsende en styrke på mellem 300 og 800 soldater på kortere- eller længerevarende missioner, som der i forsvarsforliget står, vi skal kunne.

LÆS OGSÅ: Løkke til Nato-topmøde: Vi stiller op når der bliver kaldt

“Når vi sender hold ud, så er der ikke længere ansatte nok til at friske de hold, der er ude. Det er de samme, der bliver sendt ud igen og igen, og det kan personalet ikke holde til. Det var derfor, regeringen måtte trække de F16-fly, der kæmpede mod IS hjem, og det er også det, der sker i hæren. Robustheden er væk,” siger Jesper K. Hansen

Forsvarsministeren: Vi kan meget, men bør kunne endnu mere

Ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) kan hæren det den skal på trods af, at den er blevet markant mindre.

“Der er sket en reduktion i antallet af soldater, fordi man har sparet på forsvaret i Danmark. Det har man gjort i lyset af, at den sikkerhedspolitiske situation var bedre, og truslerne mod Danmark mindre. Jeg vil dog gerne vende den kurve og tilføje flere ressourcer, fordi trusselsbilledet ændrer sig, og vi mener, at der nu er et større behov for at investere i sikkerhed.”

Ifølge forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen vil Danmark med hærens nuværende kapacitet have svært ved at deltage i internationale missioner som vi gjorde i Afghanistan. Er det ikke et problem?

“Det er jeg ikke helt enig i. Det er rigtigt, at man ikke med den nuværende kapacitet ville kunne være langvarigt og massivt til stede, som vi var i Afghanistan. Men det kunne man dybest set heller ikke dengang. Da vi gik ind i Afghanistan valgte man at folde hæren ud, det betyder, at man øgede antallet af soldater, og det har vi også muligheden for med det nuværende forsvarsforlig”.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress