Af - 14/05-16 15:14

15-årig pige slog op med dansker: Så gik han amok og hackede en nation15-årig pige slog op med dansker: Så gik han amok og hackede en nation

Forsmået kærlighed til en mindreårig pige fik 24-årig dansk mand til at kappe internetforbindelsen til 2,3 millioner mennesker på den anden side af kloden.

storybild

Kun bevæbnet med en computer i Juelsminde i Jylland skabte en 24-årig mand sidste år total kaos på den anden side af jorden. (Billede: Colourbox)

Kun bevæbnet med en computer lykkedes det sidste år en 24-årig mand fra Juelsminde i Sydøstjylland at skabe kaos på anden side af jordkloden.

Danskeren lagde således internetfobindelsen ned hos 2,3 millioner mennesker i New Zealand. Årsagen til mandens omfattende hackerangreb skyldtes forsmået kærlighed til en kun 15-årig pige, som han havde mødt på nettet.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

LÆS OGSÅ: Dansk ekspert afslører: Sådan hacker du din tøndeslagning

Historien kom frem, da it-efterforsker hos Sydøstjyllands Politi, Mikael Lillelund Sørensen, i forgårs holdt foredrag på Horsens Bibliotek.

Her fortalte han, at sagen om den 24-årige danske mands hackerangreb for alvor begyndte at rulle i forsommeren sidste år, da Sydøstjyllands Politi blev kontaktet af deres kollelger fra New Zealand.

- De fortalte om en familie, der blev chikaneret, og at alt pegede på, at det var en dansker, der lavede angrebene, fortalte Mikael Lillelund Sørensen ifølge Vejle Amts Folkeblad.

LÆS OGSÅ: Falsk popstjerneprofil vil have nøgenbilleder af 13-årige piger

Ifølge Mikael Lillelund Sørensen var danskeren kommet i kontakt med familiens 15-årige datter over nettet, og de indledte et kæresteforhold.

Den 24-årige fik lokket pigen ud i at tage nøgenbilleder af sig selv og optage videoklip, hvor hun onanerede. Forholdet blev dog opdaget af pigens mor, der lagde sig imellem dem og satte en stopper for deres kommunikation.

- Men pigen var vildt forelsket og fortsætte med at kommunikere med ham, blandt andet via morens telefon, fortalte Mikael Lillelund Sørensen ifølge Vejle Amts Folkeblad.

LÆS OGSÅ: Red Barnet hjælper unge med at få slettet nøgenbilleder

Den 24-årige dansker var angiveligt af den opfattelse, at pigens forældre nærmest holdt hende fanget, og han satte sig derfor for at 'redde' hende.

Han fik derfor lokket faderens password ud af pigen. Faderen drev et fitnesscenter, som var en del af en større national fitnesskæde, og han brugte ifølge Mikael Lillelund Sørensen samme passsword til alt. Det udnyttede danskeren til at bombardere fitness-centrets server med en masse nye brugere, hvilket fik hele dets it-system til at gå ned.

LÆS OGSÅ: Red Barnet hjælper unge med at få slettet nøgenbilleder

Resultatet var, at fitness-kunderne hverken kunne komme ud eller ind af centret, fordi it-systemet var forbundet med dørlukningsystemet. Da faderen efterfølgende kontaktede fitnesskædens it-leverandør, blev problemet løst. Men da danskeren opdagede det, lagde han hele kæden i New Zealand ned.

Den 15-årige pige var dog på ingen måde begejstret over danskerens hackerangreb mod hendes fars firma, og hun slog derfor op med ham.

- Det blev han sur over og begyndte at smide nøgenbilleder af hende op på nettet mange forskellige steder. Han overtog farens email og Facebook, og sendte en film med pigen til hendes skole for at få dem til at smide hende ud, siger Mikael Lillelund Sørensen ifølge Vejle Amts Folkeblad.

LÆS OGSÅ: Lærer sendte nøgenfoto af sig selv til ung elev

Men skolen reagerede ikke på danskerens krav. Han blev derfor ved med at lukke skolens netværk ned ad flere omgange. Han opdagede desuden, at en fyr fra en naboskole var lun på pigen, hvorfor han også lagde den skoles netværk ned.

Danskeren er desuden sigtet for et kæmpe hackerangreb, hvor han hackede sig ind hos familiens internetudbyder Vodafone.

Angrebet, som danskeren begik, fordi han angiveligt ville have firmaet til at opsige deres abonnement med pigen og hendes familie, var så voldsomt, at 2,3 millioner af firmaets kunder fik kappet deres internetforbindelse.

LÆS OGSÅ: Børns deling af nøgenbilleder chokerer skoleledere

Det var efter dette, at New Zealandsk politi rettede henvendelse til Sydøstjyllands Politi. I pigens kommunikation med danskeren lå der nemlig en masse pile, der pegede i retning af, hvor han omtrent boede henne. Efter noget tid fandt dansk politi frem til en adresse i Juelsminde-området og derfra videre mod Vejle, hvor manden imellem tiden var flyttet hen, og endte med at blive anholdt september sidste år.

LÆS OGSÅ: Tusindvis af skoleelever spreder nøgenbilleder af andre på nettet

Han blev den følgende dag fremstillet i et grundlovsforhør og sigtet for ni forhold, der omhandlede den 15-årige pige og hackerangrebene. Den 24-årige, der nægtede sig skyldig, endte med at sidde varetægtsfængslet i tre måneder, inden han blev løsladt 7. december 2015. Hvordan han forholder sig til sagen i dag, ønsker Mikael Lillelund Sørensen ikke at oplyse ifølge Vejle Amts Folkeblad.


LÆS OGSÅ: Hjemmeside udlover dusør for nøgenfotos af danske piger

LÆS OGSÅ: Unge modtager og deler nøgenbilleder: Det her er ulovligt

LÆS OGSÅ: Far udvikler syg plan online for at kunne misbruge sin datter

LÆS OGSÅ: Svigermor fra helvede: Delte nøgenbillede af 12-årig eks-svigerdatter

LÆS OGSÅ: Forretningsmand jagtede og forgreb sig på unge piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress