Af - 27/04-15 08:11

DMI: Arktisk kulde bremser foråretDMI: Arktisk kulde bremser foråret

Kold luft fra nordvest sætter foråret på standby frem til næste weekend, og det betyder lavere temperaturer og chance for nedbør, vurderer DMI

storybild

Sig farvel til det varme forårsvejr. Ifølge DMI er der udsigt til koldere og vådere vejr i Danmark. (Billede: Polfoto/Olufson Jonas)

Øv.

Arktis kulde fra Polarhavet nordøst for Grønland spolerer det fine forårsvejr, som danskerne har nydt den seneste tid.

LÆS OGSÅ: Tid til en pjækkedag? Solen og varmen er væk i morgen

Vejrskiftet ramte landet i lørdags, men det bliver trods alt ikke koldt som i Arktis i de kommende dage.

Resten af den her måned skal vi nok vænne os til noget lavere temperaturer. Sådan er det danske forår jo, forklarer Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

Den kolde luft fra Grønland giver Færøerne vinterligt vejr med sne og kulde, og i Danmark bliver det vådere og med temperaturer på cirka 10 grader.

LÆS OGSÅ: Spektakulært naturfænomen på himlen i aften: Her kan du se det

- Jeg tror ikke, at det går over i sne og slud, så skal det være lidt i nattetimerne, men det vil forsvinde hurtigt morgenen efter, hvis der kommer noget, siger Klaus Larsen, der mener, at der er chance for nattefrost.

Torsdag 30. april kan der komme op til 20 millimeter regn, da en front kommer ind over landet.

LÆS OGSÅ: Nu bliver det varmt: Her kan de prale med 21 grader i dag

- Hen af torsdagen ser det ud til, at der vil komme en del nedbør, ellers er det mere i den lidt mindre afdeling, forklarer DMIs meteorolog.

Den vinterlige vejrtype kan altså fortsætte helt frem til næste weekend, hvorefter temperaturen langsomt vil stige, når vi kommer hen i starten af maj.

Varmen vender altså så småt tilbage i næste måned, så det kan gå hen og blive en kold og våd 1. maj i Fælledparken.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer er hård nyser for allergikerne

Læs mere om den arktiske kulde her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress