Af Lars Fogt - 22/04-15 14:52; Opdateret: 22/04-15 19:11

Interaktivt kort: Her bor de unge kvinderInteraktivt kort: Her bor de unge kvinder

Flere jyske byer bliver støvsuget for unge kvinder, der søger til København og Aarhus, mens de unge mænd bliver tilbage. Aarhus er eneste jyske by med flere unge kvinder.

Her bor danskere mellem 20 og 25 år - som man kan se er Aarhus, København og Odense de eneste tre byer med flere unge kvinder end unge mænd. I resten af Danmark er der en overvægt af mænd.

Unge piger fra hele Jylland søger mod Aarhus, der i dag er den eneste by i Jylland med flere piger end fyre mellem 20 og 25 år ifølge Danmarks Statistik.

Hvor der er to unge mænd for hver ung kvinde på Samsø - nøjagtig 88 mænd og 45 kvinder under 25 år - så er tendensen modsat i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Singlekvinder strømmer til de store byer: Det var ikke mænd, der trak mig til København

Ved årsskiftet var der 1.649 flere unge kvinder end mænd i aldersgruppen med bopæl i kommunen. Også København og Odense har en klar overvægt af unge piger.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Vi har kunnet se over nogle år, at de unge kvinder i højere grad end unge mænd søger mod landets storbyer for at studere - og mange bliver boende, når de er færdige. Det sætter nogle helt andre krav til, hvordan man indretter storbyerne, fordi de unge kvinder efterspørger caféer og kulturtilbud, siger forskningschef Peter Stephensen fra Dream, der forsker i befolkningsudvikling.

Især er det Jyllands mindre byer, hvor langt flere unge mænd. Men også store jyske provinsby som Horsens og Sønderborg har en klar overvægt af mænd under 25 år - mens der er godt 400 flere unge mænd end kvinder i Esbjerg og godt 800 flere mænd end kvinder i aldersgruppen i Aalborg.

Metroxpress har tidligere skrevet, hvordan der i dag er 8.000 flere singlekvinder end mænd mellem 18 og 48 år i København. Samme tendens ses i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Borgmester Marcel Meijer (S) fra Samsø vil gerne hente kvinderne til øen, når de bliver 30 og færdige med studiet.

- Når de er klar til at stifte familie, så vil vi gerne have kvinderne til at flytte til øen. Kommunen har ikke gjort noget aktivt - men jeg ved at flere unge mænd på¨øen er aktive på datingsites for at indhente de unge piger, siger han.​

LÆS OGSÅ: 8.000 flere singlekvinder end mænd i København

​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress