Af Lars Dinesen - 13/09-15 22:05

Løkke efter hektisk uge: Vi kan se hinanden i øjneneLøkke efter hektisk uge: Vi kan se hinanden i øjnene

Statsministeren siger, at han står på mål for den politik, der er lagt i den seneste uge med flygtningepres.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Bidstrup Stine)

Vi kan stadig se hinanden i øjnene efter en uge med massiv tilstrømning af flygtninge og migranter, der har krydset de danske grænser.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under en debat på TV2 med partilederne for de forskellige partier i Folketinget.

- Jeg står fuldstændig på mål for den politik, vi har lagt, siger statsministeren.

- Der er ikke nogen af os, der ville lægge politisk ryg til, at politiet med magt og ressourcer tvinger dem til at aflevere deres fingeraftryk. Det, synes jeg, var uansvarligt, siger han med henvisning til at politiet lod flygtninge og migranter rejse registreret gennem Danmark.

LÆS OGSÅ: Løkke drøfter flygtninge med Juncker

Statsministeren, der kalder den forgange uge for ekstraordinær, og flere af de andre partiledere roser politiets arbejde i den forgange uge.

- De har efter min mening udført et dygtigt stykke arbejde.

- Myndighederne trådte i karakter i godt samarbejde med Røde Kors, siger Lars Løkke Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Løkke er i klemme mellem DF og udenrigspolitik

Der er i løbet af den seneste uge omkring 5000 flygtninge og migranter, der har krydset de danske grænser. Heraf har 843 ifølge statsministeren søgt asyl.

LÆS OGSÅ: Q til Løkke: Bliv nu statsminister på fuld tid

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress