Af - 31/03-16 13:51

Unge modtager og deler nøgenbilleder: Det her er ulovligtUnge modtager og deler nøgenbilleder: Det her er ulovligt

En professor i medieret forklarer her, hvad der er inden for lovens rammer, hvad der ikke er.

Bildstrecke im Grossformat »

Det sker hver eneste dag.

Unge modtager og deler både frække, pikante og ind i mellem direkte krænkende billeder og videooptagelser af andre.

Og ofte vil der være tale om brud på loven, som kan koste både bøde eller fængsel.
Det fortæller professor i medieret på Aalborg Universitet, Søren Sandfeld Jakobsen.

- Det er ikke lovligt at dele billeder eller videooptagelser, hvis man ikke har samtykke fra personen, som billedet eller videoen omhandler. Det er i strid med persondataloven, og det vil muligvis også være en krænkelse af privatlivets fred og dermed i strid med straffeloven, siger han og fortsætter:

- Straffen kan være bøde eller i grove tilfælde fængsel, ligesom den krænkede har mulighed for at kræve en økonomisk godtgørelse.

LÆS OGSÅ: Sexvideo af Sofie delt på nettet: - Ingen kunne gøre noget ved det

'Slet det med det samme'
I særlige tilfælde kan det være ulovligt bare at se eller beholde tilsendt indhold fra en ven.

- Det kan være ulovligt at gennemse og gemme tilsendt indhold, hvis der er tale om børneporno, siger professoren.

Under normale omstændigheder er det dog ikke på kant med loven at modtage eller beholde et billede med krænkende indhold.

- Bare det at modtage indhold er ikke ulovligt. Det er det først, hvis man begynder at distribuere det, fordi man så gør noget aktivt. Så det bedste vil være bare at slette det med det samme. Det ulovlige ligger efter persondataloven og straffeloven i at optage og videredistribuere indholdet, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

LÆS OGSÅ: Facebooksider udleverer gymnasieelevers sexliv

Hvis man sender et billede med krænkende indhold til andre og fortryder, kan det betale sig at forsøge at fjerne billedet igen. For skulle der komme en politisag ud af det, kan der gives rabat på den udmålte straf.

- Det kan have en betydning i forhold til de sanktioner, man kan få. Det kan eksempelvis være størrelsen på bøden, så det kan have en formidlende effekt i den henseende, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Professoren mener at reglerne på området er tidsvarende, men at politiet har svært ved at dæmme op for de konstante brud på loven inden for dette område.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelever udstiller hinandens sexliv i sladderblade

- Jeg tror sådan set, at reglerne for det her er som de skal være. Det er mere et spørgsmål om, at reglerne er svære at håndhæve. Det her sker hver eneste dag, og det er formentlig kun i de færreste tilfælde, at der bliver grebet ind.

- I virkelighedens verden sker det ikke tit, at der føres erstatningssager, straffesager eller at Datatilsynet går ind i en sag. Teknologien buldrer frem, og fordi det er så let, så sker det også ofte. Og i langt de fleste tilfælde får det ingen konsekvenser, fordi der ikke er ressourcer til at håndhæve reglerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress