Af Ritzau - 16/11-15 11:34

28-årig er fængslet for at køre bandeleder ned i Esbjerg28-årig er fængslet for at køre bandeleder ned i Esbjerg

For to uger siden blev to mænd kørt ned af en flugtbilist. Nu er en mand fængslet for påkørslen.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

En 28-årig mand er i weekenden blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have kørt to mænd ned i Esbjerg for to uger siden.

Det skriver Ekstra Bladets netavis.

Om aftenen 2. november blev to mænd på 29 og 30 år kørt ned i Storegade i Esbjerg af en bordeauxfarvet bil. Efter påkørslen stak føreren af.

LÆS OGSÅ: Hashbude og rockerbrødre går fri i omfattende hash-sag

LÆS OGSÅ: Politiets guldfugl sender rockere i fængsel

Den ene mand blev alvorligt kvæstet overført til Odense Universitetshospital, mens den anden slap med mindre skader.

Den ene af de to mænd, som blev ramt af flugtbilen, er præsident for klubben United Tribuns Forevers afdeling i Kolding. Denne bande har tysk oprindelse og nære rødder på Balkan, skriver eb.dk.

Lørdag anholdt politiet så den 28-årige, som senere samme dag blev fremstillet i grundlovsforhør.

LÆS OGSÅ: Bandidos-medlemmer får fængsel for trusler og tyveri

LÆS OGSÅ: Politiet gik tomhændet fra Bandidos-klubhus i Esbjerg

Den fængslede har ifølge politiet også rockerrelationer.

- Men det er vores klare indtryk, at påkørslen er sket i et personligt opgør mellem de to mænd, siger politiinspektør Hans Roost til eb.dk.

- De har i flere år været "kamphaner." Umiddelbart behøver borgerne i Esbjerg ikke at være bange for et nyt rockeropgør. Men selvfølgelig er vi altid opmærksomme på, at der kan ske utilsigtede hændelser i disse miljøer, lyder det fra politiinspektøren.

Den 28-årige er sigtet for grov vold og for på hensynsløs måde at bringe andres liv i fare.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress