Af Ritzau - 02/12-16 07:20

Biskop erklærer valg på Femø ugyldigtBiskop erklærer valg på Femø ugyldigt

På Femø har biskoppen erklæret det netop afholdte menighedsrådsvalg for ugyldigt. Der skal afholdes nyvalg.

storybild

Menighedsrådsvalget på Femø er blevet erklæret ugyldigt. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Mindre end en uge efter at et nyt menighedsråd på Femø konstituerede sig, har biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift, erklæret valget for ugyldigt.

Biskoppen har samtidig fastsat, at der 14. marts 2017 skal holdes nyvalg. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Det er en klage fra tre personer, der har ført til beslutningen.

Klagen går dels på, at den liste, der var indgivet til valgbestyrelsen, blev suppleret med to navne, efter at fristen for aflevering af lister udløb 27. september klokken 19.

Samtidig er der klaget over, at der kun var én adresse at aflevere lister til. Ifølge reglerne skal der være to.

Formand for valgbestyrelsen Lis Christoffersen, der på det konstituerende møde blev valgt til ny formand, og som er den eneste genganger fra det tidligere menighedsråd, siger, at det er en rigtig kedelig sag.

- Afgørelsen er helt ny, men vi har besluttet ikke at indbringe den for Kirkeministeriet, men at tage afgørelsen til efterretning.

- Nu må stiftet så overtage ansvaret for, hvad der skal ske frem til marts, siger Lis Christoffersen til Lolland-Falsters Folketidende.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress