Af - 23/04-15 16:18; Opdateret: 23/04-15 16:30

NU kommer ulven: Hun-ulv har krydset den danske grænseNU kommer ulven: Hun-ulv har krydset den danske grænse

En eller flere hunulve har krydset den danske grænse mellem Tyskland og Danmark. Det viser DNA-prøver, som Institut for Bioscience, Kalø, på Aarhus Universitet har gennemført.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Gentagne gange har vi hørt tale om og set beviser på, at ulven efter 200 år er vendt tilbage til Danmark. Dog har de fleste beviser på de vilde rovdyr indtil videre vist sig at have stammet fra han-eksemplarer.

Nu er der så endegyldige beviser for, at en eller flere hunulve har sat poter på dansk grund, og dermed er den sidste variabel i den biologiske ligning, der kan sikre ulvens fortsatte udbredelse i Danmark, i teorien en realitet.

LÆS OGSÅ: Ulv med 40 rensdyr på samvittigheden er skudt i Norge

Det er Institut for Bioscience, Kalø, på Aarhus Universitet, som har gennemført DNA-analyser af ulveekskrementer, dræbt vildt og et dræbt husdyr i Jylland. Prøverne viser, at i hvert fald én hunulv har krydset grænsen mellem Tyskland og Danmark.

Prøverne er indsamlet i efteråret 2014 og foråret 2015 i Nordjylland, Midtjylland, Sydvestjylland og Sydøstjylland.

LÆS OGSÅ: Store rovdyr trives i tætbefolket og stabilt Europa

LÆS OGSÅ: Nu er der svar: Dette dyr maltrakterede dådyr i Dyrehaven

På Naturstyrelsens hjemmeside udtaler kontorchef Trine Fugmann sig om nyheden:

- Beviser for hunulve i Danmark har været ventet længe, og mange har undret sig over, hvor de blev af.. Det er også et emne, vi har vendt på de to informationsmøder i Jylland, vi har holdt i Jylland i denne uge. Nu ved vi så, at der har været mindst én hunulv flere steder i Jylland. Men om der er tale om en eller flere hunulve, ved vi først om en måneds tid, når Aarhus Universitet har lavet mere dybdegående undersøgelser,.

Ifølge Naturstyrelsen ændrer fundet af hunulv ikke i sig selv forvaltningen af ulv, som Naturstyrelsen og ulvegruppen under Vildtforvaltningsrådet lavede en plan for i 2014.

Hvis man vil vide mere om ulv, kan man komme til et af Naturstyrelsens informationsmøder om ulv onsdag 29. april på Tranum Strand i Brovst eller i Mejdal Hallen i Holstebro torsdag 30. april fra kl. 19.00-21.00.

LÆS OGSÅ: Ulv fanget på kamera: Spottet 100 meter fra bolig

LÆS OGSÅ: Den danske ulv har fået hvalpe

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress