Af Bo Norström Weile - 19/07-15 09:15

Mand er i livsfare efter knivstik i brystetMand er i livsfare efter knivstik i brystet

Blodigt opgør i opgang i Birkerød. Slag med knytnæve blev besvaret med knivstikkeri. 37-årig er i livsfare.

storybild

(Billede: Google Maps)

Et opgør mellem to mænd i Birkerød tidligt søndag morgen er endt med, at den ene er i livsfare og er indlagt på Rigshospitalet.

Manden, der er 37 år, er blevet stukket to-tre gange i brystet med en kniv, oplyser Nordsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Geniale gamle mænd tager fusen på ung kniv-røver

Politiet fik opkaldet om den alvorlige vold ved halvfemtiden. I en etageejendom havde der været en blodig konfrontation mellem den 37-årige, der er fra Brønshøj, og en mand på 30 fra Birkerød.

- De to mænd kender hinanden, men de var kommet op at toppes, siger vagtchef Palle Jørgensen.

I opgangen og i en lejligheds entre kom de i klammeri, og det endte med, at den 37-årige gav den anden flere knytnæveslag i hovedet.

LÆS OGSÅ: Kvinde stukket ihjel i baggård i Odense

LÆS OGSÅ: Mand stukket med kniv på åben gade i København

Modparten reagerede ved at trække en kniv.

- Han stikker ham to-tre gange i brystkassen, siger vagtchefen om de foreløbige oplysninger.

Andre personer i lejligheden fik ringet efter hjælp.

Den 30-årige er anholdt og sigtes for forsøg på manddrab. En dommer skal søndag eftermiddag afgøre, om han skal varetægtsfængsles.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress