Af Lea Ostenfeld Bitsch - 04/08-15 10:31

Danskerne holder igen med at låne til forbrugDanskerne holder igen med at låne til forbrug

Danskerne holder igen med at låne mere til forbrug. Selv om mange har fået flere penge mellem hænderne, har det ikke medført væsentlig stigning i forbrugslån.

storybild

Danskerne har fået flere penge mellem hænderne. Alligevel tøver de med at låne penge til det, de ønsker sig. (Billede: Polfoto/Jens Dige)

Danskerne holder fortsat igen med forbrugsfesten, selv om de har fået flere penge at bruge af.

Det viser tal for den såkaldte forbrugerkredit, som Danmarks Statistik opgør hvert kvartal. Den omfatter købekort og forbrugslån med eller uden sikkerhed.

Tager man højde for, at der er skiftet lidt ud i de virksomheder, der er omfattet af statistikken, viser tallene for andet kvartal en svag stigning på 0,8 procent i forhold til første kvartal.

LÆS OGSÅ: Lån til sommerferien: Her er det billigst

Dermed skylder danskerne knap 20 milliarder kroner væk, foruden det, de har lånt af banker og realkreditinstitutter.

Og selv om gælden er steget mere, end priserne er steget i samme periode, er stigningen meget begrænset.

- Det sætter en tyk streg under, at vi endnu ikke befinder os i noget, der kan kaldes for et forbrugsopsving.

- Normalt stiger forbrugerkreditten således i de gode tider, hvor privatforbruget er i kraftig vækst. Slet og ret fordi optimismen bliver smidt lidt over bord, og at det samtidigt er hurtigt og let, skriver Nykredits chefanalytiker Tore Stramer i en kommentar.

LÆS OGSÅ: Danskere fedter med sommerferie-kronerne

Selv om væksten herhjemme altså ikke ser ud til at få ret meget hjælp af forbrugerne, er der dog også en positiv side ved dagens tal.

De betyder nemlig, at danskerne ikke stifter gæld i blind optimistisk tro på bedre tider, og det kan være ganske klogt, mener Brian Herrup Friis-Rasmussen, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Som regel er det fornuftigst at vente med at købe fjernsynet, drømmecyklen eller designer-tasken, til man har penge på kontoen.

- På den måde får man også mulighed for lige at give det en ekstra overvejelse, om det nye fjernsyn nu også er nødvendigt, skriver han i en kommentar.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Derfor lokker elektronikkæder med gratis lån

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress