Af - 07/03-15 10:43; Opdateret: 07/03-15 11:19

Voldtaget? Hver syvende mener, det er pigens egen skyldVoldtaget? Hver syvende mener, det er pigens egen skyld

Kvinder, der er udsat for voldtægt, bliver af hver syvende dansker set som den skyldige for overgrebet. Det skader pigerne ligeså meget som selve voldtægten, forklarer ekspert.

storybild

(Billede: Polfoto)

'Hun er jo selv ude om det... ' - sådan tænker hver syvende dansker, når de bliver spurgt om, hvem det er skyld i voldtægter.

Det viser en undersøgelse, der er lavet af Voxmeter for Amnesty, skriver Berlingskes Nyhedsbureau.

Debatten om seksuelle krænkelser er yderst aktuel netop nu ovenpå den sensete uges snak om den såkaldte 'Viborg-mappe', Sugardating og hævnporno.

LÆS OGSÅ: 16-årig pige faldt i søvn i taxa: Vågnede op, da hun blev voldtaget

- Det er velkendt, at nogle stadig tænker, det er kvindens egen skyld, hvis hun har været klædt på en bestemt måde, hvis hun har flirtet, hvis hun er gået med nogen hjem, eller hvis hun har drukket. Det er ekstremt vigtigt at arbejde på at ændre de holdninger, siger ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre Anja Hareskov Jensen til Berlingskes Nyhedsbureau.

Det er nemlig ikke kun selve voldtægten, der skader offeret, pointerer psykologen.

LÆS OGSÅ: Myndigheder sendte piger til fest: Endte med voldtægt

- Vi ved fra forskning og fra vores klienter, at det er ekstremt skadeligt, hvis offeret bliver pålagt skylden, eller hvis omgivelserne sætter spørgsmålstegn ved offeret på den måde. Man taler om sekundær traumatisering, forklarer Anja Hareskov Jensen.

Trine Christensen, der er vicegeneralsekretær i Amnestys International er forarget over, at skyldsspørgsmålet stadig er til diskussion.

LÆS OGSÅ: Den digitale børnelokker er snedigere end du tror

- Man kan sige, at det er positivt, at størstedelen af danskerne ikke giver kvinden skylden, men én ud af syv er stadig ret mange, og det viser, at der stadig er stærke holdninger og fordomme i befolkningen, siger Trine Christiansen til BNB.

LÆS OGSÅ: En 39-årig mand er fundet skyldig i voldtægtsforsøg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress