Af Ritzau - 19/05-16 15:41

Aarhus' borgmester føler sig fanget i fjerde divisionAarhus' borgmester føler sig fanget i fjerde division

Det er afgørende for Aarhus, at der bliver investeret i tog. Derfor er Togfondens fortsættelse vigtig.

storybild

Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, mener, at det er altafgørende, at der investeres i infrastruktur. (Billede: Free/Jacob Bundsgaard/s)

Aarhus er en af de byer, der ville have nydt godt af de store investeringer, som Togfonden skulle have gjort i det danske tognet. Men nu er fonden på dødens rand, og det er skidt nyt for byens borgmester, Jacob Bundsgaard.

Regeringen har lagt op til store beskæringer i den 28,5 milliarder kroner store fond, fordi olieprisen er faldet markant. Netop Nordsøolien skulle finansiere investeringerne.

- Det er vigtigt for sammenhængen i hele Danmark, at vi ubesværet og hurtigt kan komme fra by til by. Vi er bagud i forhold til at skabe vækst, og derfor har vi brug for dette her for at hjælpe.

- Vi er i fjerde division, når det kommer til tognettet i forhold til de lande, vi sammenligner os med, siger Jacob Bundsgaard.

- Det tager længere tid i dag at komme fra Aarhus til København, end det gjorde for bare få år siden. Vi accepterer ellers sjældent, at tingene går baglæns.

Problemet er, at der ikke nu forventes at komme de penge ind i fonden, som da aftalen om den blev indgået. Skal de store planer for forbedringer af tognettet gennemføres, så skal pengene altså findes andre steder.

Det bør man, siger Jacob Bundgaard, der har forbedringer af infrastrukturen højt på sin liste over politiske prioriteter.

- Jamen infrastruktur er helt i toppen af min liste over prioriteter. Vi ved, at infrastruktur og mobilitet er en af de vigtigste rammebetingelser for vækst.

- Så væksten i Danmark hviler på, at der er en ordentlig infrastruktur. Og det er der ikke i dag, når man kigger på tognettet, siger Jacob Bundgaard.

Togfonden blev vedtaget af den tidligere regering samt Dansk Folkeparti. Den skulle opsamle penge fra olieindtægterne i Nordsøen og bruge dem på at forbedre tognettet.

Efter planen skulle blandt andet Vejle Fjord-broen opgraderes, tognettet elektrificeres og rejsetiden mellem de største byer nedbringes til en time.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress