Af - 15/05-15 16:56; Opdateret: 15/05-15 17:13

Mor til 13-årige Amalia fandt billede af brændende datter på internettetMor til 13-årige Amalia fandt billede af brændende datter på internettet

- De sender et signal til de andre børn på Søndersøskolen om, at det er helt i orden at opføre sig sådan over for andre, siger moderen til 13-årig pige, der måtte flytte skole grundet mobning.

storybild

Still fra mobbe-videoen, som du kan se i artiklen. (Billede: Facebook)

En grum sag om mobning på den fynske skole Søndersøskolen er kommet frem i lyset, efter moderen til en 13-årig pige har valgt at stå frem.

Til Fyens.dk fortæller Kristina Wilcke Degner, hvordan hendes datter måtte skifte skole grundet mobning og efter et halvt års tid med komplet isolation i sin klasse.

- De sender et signal til de andre børn på Søndersøskolen om, at det er helt i orden at opføre sig sådan over for andre, siger moderen Kristina Wilcke Degner.

LÆS OGSÅ: TV: Sara bliver mobbet på grund af sine næsebor - Se hendes geniale svar

Datteren Amalia begyndte at få ondt i maven over at komme i skole, og hun kunne være utrøstelige i flere timer. Hver gang lød beskeden fra klasselæreren, at det ikke kunne handle om noget, der skete i klassen, fortæller moderen.

Til sidst måtte datteren skifte skole, men mobningen fra de gamle klassekammerater fortsatte. I et opslag på Facebook viser moderen en video, som hun fik tilsendt af en anden bekymret forælder. Videoen, der var lagt på nettet, viser, hvordan en pige fra Amalias gamle klasse har stjålet et silhuetbillede af Amalia og brænder det af:

I forbindelse med denne sag, havde vi aldrig drømt om, at det ville tage sådan om sig. Vi er dybt taknemmelige for at budskabet kommer ud!Vi er ikke overraskede over, at der ville komme en reaktion på sagen – og det varmer vanvittigt meget, at få alle jeres hjertevarme beskeder, som kun vil Amalia det bedste. Det er dog heller ikke overraskende, at de implicerede børn ville reagere, hvilket vi kan se på debatten herinde. Det sørgelige er bare, at fokus fra det egentlige problem flyttes, og adskillige sider af historien bliver fortalt. Vi kan og skal ikke ændre på deres individuelle følelse af hele hændelsen, ligesom vi har vores følelse af hændelsen. Vores hjem og hjerter er åbne for de forældre og børn, som skulle have et behov for, at se de beskeder, sms'er, lydfil og video vi har liggende, som er en del af det helt konkrete forløb. De helt faktuelle hændelser i sagen kan der uanset hvad ikke ændres ved, så jeg vil hermed gerne ytre et faktuelt svar til debatten, som børnene fra skolen har lavet, og må nævne, at vi stadig intet har hørt fra forældre eller klasselærer:I mener at vi har anmeldt jeres klasselærer, hvilket vi IKKE har – Vi har givet et helt klart udtryk for, at vi er utilfredse og skuffede over hendes måde at håndtere sagen på. Og nu hvor der reelt lå et nyt konkret bevis (videoen), så mener vi kun det er på sin plads at erkende fejlen og undskylde, hvilket ledelsen har oplyst os, ikke kan imødekommes. I skriver ligeledes, at alle kan lave fejl – Det er vi meget enige i. Det kan vi alle, hvilket jeg også personligt gjorde, da jeg i afmagt skrev en kollektiv besked til hele klassens forældre på forældreintra. Fejlen bestod i, at jeg nævnte to konkrete navne i denne besked, hvilket de pågældendes forældre blev vrede over. Denne fejl beklagede jeg kollektivt. For uanset hvem vi er, så er jeg sikker på, at vi alle har fejlet på et eller andet tidspunkt. Det vigtige her er bare, at så må man tage fat om det, erkende det, og give den retmæssige undskyldning, hvilket vi stadig ikke har fået fra pigen der har lavet videoen. Hendes bror, der går i paralælklasse med min datter fra 9. klasse, har kontaktet os, men som jeg pænt fortalte, så er det hans forældre vi skal tale det igennem med – ikke børnene. I skriver at vi bad om et møde med de to sæt forældre og klasselæreren - Vi bad ikke om et møde med de pågældendes forældre, for de gav helt klart udtryk for, at deres børn ikke var opdraget således, og derfor ikke kunne finde på sådanne ting. Den ene piges forældre fortæller, at hendes datter havde været skuffet og ked over Amalia, da hun 2 måneder tidligere havde været hjemme og fortælle, at Amalia alligevel ikke ville deltage i hendes konfirmation, da hun hellere ville til en anden piges konfirmation – Jeg talte med Amalia, og hun var temmelig overrasket, og fortalte ”Det kan jo slet ikke lade sig gøre – vi skal jo konfirmeres samme dag!”, så hvem der har startet dette rygte ved vi ikke. Det må pigerne fra klassen selv finde en løsning på. Da vi senere taler med klasselæreren, som kan fortælle, at hun ikke tror på, at pigerne skulle have gjort det, men gerne vil arrangere et møde.....så står man fuldstændig magtesløs, og kan egentlig ikke se fornuften i et møde, når der egentlig kun er en udvej tilbage (som vi så det), og det er at lade Amalia skifte skole. Vi meldte derfor ikke afbud til noget møde, da vi egentlig havde forventet, at det var aflyst nu da vi flyttede Amalia – Og i øvrigt ville vi ikke udsætte Amalia for mere! I skriver at vi forlangte et møde med hvert enkelt elev – Nej, vi skrev til samtlige forældre, da vi kunne forstå på elever fra større klasser, samt en sms, som vi modtog, at ingen i klassen kunne lide Amalia, der er kun to i den pågældende sms, som ikke er nævnt, og den ene har senere pr. sms indrømmet, at hun har været en del af det – dvs. der skulle være én enkelt pige i klassen, som har forholdt sig neutralt. Jeg skrev til alle forældrene på forældreintra, også i håb om, at de kunne vende tilbage med noget som der evt. kunne arbejdes med, uanset hvem der var skyld i hvad – her mener jeg også hvis Amalia havde lavet noget skidt. Vi har aldrig forlanget et møde med hvert enkelt elev. Resten af jeres debat er så vidt vides jeres (primært pigerne fra klassen og deres brødre) følelse af hele handlingsforløbet. Og der er ALTID 2 siden af samme sag, da vi netop er forskellige. Vores følelse kan der heller ikke ændres på!At sige til en pige der lider af BED (Binge Eating Disorder), at hun er tynd, er mindst lige så groteske, som at sige til en anorektiker, at hun er tyk - begge sygdomme er yderst skadelige!!Faktum er helt klart, at der er lavet en fuldstændig vanvittig handling, som er optaget på video. Denne video har rystet os dybt!!! Vi har kontaktet familien, og sendt dem videoen i håb om en reaktion. Værre endnu er, at hverken forældre eller pigebarnet har taget kontakt tilbage, så hvad stiller man op? Vi aner ikke hvad de tænker på, eller i hvilken situation de er i, I deres liv. Vores situation er nu den, at Amalia udsættes for dette fuldstændig urimelige hetz, uden at hun har gjort noget som helst. Amalia gik på en skole i Nordfyns Kommune - Vi er lykkelige for at vi har flyttet hende til en skole, i en anden kommune.Forestil dig, at det var dit barn det gik ud over, og at du senere modtog denne modbydelige video? Ville du bare lade den ligge der?Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar!Artiklen fra EB kan du se i kommentarfeltet, hvor vores side af sagen er beskrevet!Del gerne!!!http://ekstrabladet.dk/nationen/mor-rystet-saa-datter-blive-braendt-af-i-mobbevideo/5534613

Posted by Kristina Wilcke Degner on Friday, April 24, 2015

Videoen rammer Amalia hårdt.

- Skoleinspektøren skrev nogle uger senere, at familien til pigen, der lavede videoen, arbejdede på at give Amalia en undskyldning, men vi har ingenting hørt, fortæller Kristina Wilcke Degner.

Skoleleder på Søndersøskolen Flemming Dahlqvist beklager forløbet, men han har svært ved at nikke genkendende til moderens udlægning.

- Det er en meget ulykkelig situation, men klasselæreren har snakket med klassen og pigerne separat, hvor der ikke er kommet noget frem. Jeg kan kun sige, at vi har gjort meget for at trænge til bunds i sagen, men vi har ikke kunnet se, at der var nogen sag. Nogle elever kan godt gå og være ensomme, uden at det behøver være nogens skyld, siger han til fyens.dk.

LÆS OGSÅ: Caroline mobbet med hjerneskadet søster i anonym app

LÆS OGSÅ: Far finder på opsigtsvækkende straf til sin mobbende søn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress