Af - 11/08-15 15:42; Opdateret: 11/08-15 16:03

Gratis internet skal lokke turister til VestkystenGratis internet skal lokke turister til Vestkysten

Det bliver i fremtiden lettere at søge oplysninger om attraktioner og smide feriebilleder på de sociale medier, når man som turist besøger Esbjerg kommune, skriver DR SYD

storybild

Skibbroen i Ribe er bare et af de steder, hvor der kommer wi-fi (Billede: Polfoto/LANGKILDE MORTEN)

Politikerne i kommunen har nemlig vedtaget en plan, der skal give besøgende gratis internet i dele af byen og områder i kommunen.

LÆS OGSÅ: Google vil skaffe gratis WiFi til hele verden - og er allerede i gang

Det glæder turistchef i Esbjerg, Henrik Kastrupsen:

- Det handler om at give en god service til de turister, der besøger byen. Tendensen viser jo, at vi er meget mere mobile, når vi er online, så det giver god mening, siger han til DR Syd.

LÆS OGSÅ: Ny app hitter: Som Facebook og Snapchat - men med unikt twist

Ambitionen med et hurtigt og gratis internet skal være med til at skabe et billede af Esbjerg som en velfungerende by, der er værd at besøge igen, fortæller Henrik Kastrupsen. Han nævner blandt andet personlige erfaringer fra London.

- Vi kigger på, hvad man har gjort i andre lande. Når jeg lander i London, så forsøger jeg med det samme at få noget wi-fi, for det er både billigt og hurtigt, siger han til DR Syd.

Det er blandt andet Torvet i Esbjerg, Skibsbroen i Ribe, Gryden i Vognsbølparken samt større turistattraktioner, der fremhæves som steder, der kan få gratis internet.

LÆS OGSÅ: DSB lader passagerer surfe gratis i hele landet

Hvis alt går efter planen, skal det nye internet sættes op til november.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress