Af Lars Fogt - 20/01-16 15:02; Opdateret: 20/01-16 22:08

Disse 11 står til millionkrav for EurovisionDisse 11 står til millionkrav for Eurovision

Erhvervsstyrelsen mener, at de her 11 politikere og erhvervsfolk skal betale op til 46 millioner i erstatning for Eurovision.

Bildstrecke im Grossformat »
Direktør for Wonderful Copenhagen for 1992 til 2015 lagde op til det ulovlige lån fra DR til Wonderful Copenhagen ifølge Erhvervsstyrelsen. Han er tidligere ministersekretær under Poul Schlüter. Formand for Wonderful Copenhagen, Michael Metz Mørch, har medansvar for, at man betalte de 46 millioner kroner til DR. Han er i dag direktør for Det Danske Kulturinstitut. Direktør for Copenhagen Fashion Week og Danish Fashion Institut, Eva Kruse, har et medansvar for det ulovlige lån ifølge Erhvervsstyrelsen. Kulturverdenens mest brugte PR-mand, Christian Have, der er direktør for Have Kommunikation, bærer et medansvar for lånet som bestyrelsesmedlem. Bonusinfo: Vandt i 1978 i Melodi Grandprix selv som medlem af popgruppen Mabel. Arkitekt Mette Kynne Frandsen sad i bestyrelsen i Wonderful Copenhagen og bærer et medansvar ifølge Erhvervsstyrelsen. Socialdemokraternes daværende medlem af Wonderful Copenhagens bestyrelse, Per Seerup Knudsen, bærer et medansvar. Han var fungerende formand for Wonderful Copenhagen, da formanden trak sig. Han sad i bestyrelsen som repræsentant for Region Hovedstaden TIvolis kommercielle direktør Elisabeth Hemmingsen sad i bestyrelsen hos Wonderful Copenhagen. Hun er tidligere direktør i SAS. Københavns Kommunes repræsentant i Wonderful Copenhagens bestyrelse af socialdemokraten Simon Strange, der sidder i byrådet. Han er også på listen fra Erhvervsstyrelsen. Chef og kunstnerisk leder af Kulturværftet og Toldkammeret i Helsingør, Mikael Fock, sad i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen fra 11. september 2013 og fratræder den 2. marts 2015 Dragørs socialdemokratiske borgmester Allan Holst gennem mange år var også i bestyrelsen, da man tog lånet. Han sad i bestyrelsen fra 28. december 2006 og fratræder den 1. januar 2010. Han genindtræder den 6. februar 2014, og fratræder den 25. februar 2015. Venstre-politikeren Per Roswall fra Gilleleje sad i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen på vegne af Region Hovedstaden. Han stemte ikke imod de ulovlige lån ifølge Erhvervsstyrelsen. Han sad i bestyrelsen fra 1. januar 2014 og fratræder den 17. marts 2015.

Polfoto

I en historisk sag lægger Erhvervsstyrelsen op til at kræve op mod 46 millioner kroner af den tidligere direktør i Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, og ti medlemmer af den offentligt finansierede fonds bestyrelse.

De op til 46 millioner kroner kræver Erhvervsstyrelsen, fordi fondens datterselskab ulovligt lånte 46 millioner kroner af Danmarks Radio kort før Eurovision for at betale regninger og fordi, at fonden betalte pengene tilbage til DR i stedet for at lade selskabet gå konkurs. På den måde har direktøren og bestyrelsesmedlemmerne kostet skatteyderne de næsten 50 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Kræver 46 millioner af direktør og bestyrelse efter Eurovision-fadæse

- Efter styrelsens vurdering medfører dispositionerne nævnt et ansvarsgrundlag for de daværende bestyrelsesmedlemmer, som stemte for de respektive beslutninger.

- Desuden kan fondens daværende direktør have et ansvar, da direktøren har forberedt indstillinger til bestyrelsen og deltaget i bestyrelsens møder, skriver Erhvervsstyrelsen i sin agterskrivelse.

Wonderful Copenhagen har nu til 16. februar til at svare, før den endelige afgørelse om en erstatningssag bliver truffet. Den første af den slags sager mod en offentligt finansieret fond nogensinde i Danmark.

Erhvervsstyrelsen gik ind i sagen efter en stribe artikler i metroxpress om den enorme budgetoverskridelse efter Eurovision. Efter artikler i metroxpress, hvor eksperter udtalte at lånene fra DR var optaget i strid med fondsloven, valgte Erhvervsstyrelsen at foretage en undersøgelse. Siden satte de Wonderful Copenhagen under skærpet tilsyn.

LÆS OGSÅ: Wonderful Copenhagen får ansvaret for Eurovision-rod

I den 26 sider lange afgørelse fra Erhvervsstyrelsen står dog, at det endelige erstatningskrav, der kan blive på op til godt fire millioner per person kan blive nedsat, fordi politikerne og erhvervsfolkene ikke selv har fået en fortjeneste:

"På baggrund af gennemgangen af de enkelte dispositioner, er det styrelsens
vurdering, at fonden er blevet påført et tab af den daværende ledelse,
som i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 126, stk. 1, kan
kræves erstattet. Tabet er opgjort til kr. 46. mio. kr., men det endelige erstatningskrav opgøres, når sagen anlægges.... Da der er tale om et betydeligt beløb, og da dispositionerne ikke er truffet med det formål at begunstige ledelsesmedlemmerne personligt, må det overvejes at nedsætte erstatningen."

Du kan se dem, som står til at kunne ende med en millionerstatning imod sig, øverst i galleriet.

Kun de tre som stemte nej til at optage det store lån hos DR slipper - herunder Direktør for Bella Centeret Allan Agerholm, medlem af byrådet på Frederiksberg for Venstre Morten Jung og borgmester i Gentofte for Venstre Hans Toft.

Både medlem for Region Hovedstaden for Venstre, Per Roswell og Allan Agerholm, meddeler til metroxpress, at de ikke har nogen kommentarer før en eventuelt sag bliver anlagt.

Heller ikke Wonderful Copenhagen har ønsket at kommentere sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress