Af Jeppe Findalen - 30/06-16 14:12

Tidligere LA-kandidat: Derfor hænger jeg ‘vammel og pervers’ betjent ud på FacebookTidligere LA-kandidat: Derfor hænger jeg ‘vammel og pervers’ betjent ud på Facebook

Nicolai Oster mener, at det er hans pligt at hænge navngivne betjente fra Task Force Pusherstreet ud på nettet.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Nicolai Oster kan ikke se noget forkert i, at han har delt personlige oplysninger om en betjent fra Task Force Pusherstreet på Facebook og kaldt vedkommende ‘vammel og pervers’.

Hans seneste opslag, som nu er blevet slettet, var i gruppen ‘TFP - Taberne fra Politiet’.

- Jeg gør det, fordi de her betjente er medlemmer af en task force, som til dagligt generer fredelige mennesker og krænker deres frihed og er ligeglade med retsplejeloven og folks rettigheder, siger Nicolai Oster, der er tidligere næstformand i Liberal Alliance Ungdom og byrådskandidat for Liberal Alliance.

LÆS OGSÅ: Pusherstreet-betjente hængt ud på Facebook: “Noget svineri”

I 2014 var han i medierne, da han tog på Christiania for at købe hash og blev visiteret af politiet. En visitering, som ifølge ham var uden gyldigt mistankegrundlag. I dag er han fortsat medlem af ungdomspartiet, men understreger, at han udtaler sig som enkeltperson, når han kalder det en pligt at hænge betjentene ud.

- De skal stå til ansvar for deres handlinger. Deres venner og familie skal vide, hvad de gør. De kan ikke gemme sig bag uniformen, som de kunne i gamle dage, siger Nicolai som ærgrer sig over, at hans opslag er blevet slettet.

Københavns Politi har den seneste tid oplevet et stigende antal tilfælde, og en række personer er blevet sigtet for overtrædelse af persondataloven. Nicolai Oster er ikke blevet sigtet, og han mener heller ikke, at han har gjort noget forkert.

- De oplysninger, jeg har delt om betjentene, det er oplysninger, der ligger tilgængeligt offentligt. De har selv spredt dem eller igennem deres virke, så det kan jeg ikke se noget forkert i.

LÆS OGSÅ: Politiet til Roskilde Festival-gæster: Pas på Pusherstreet - vi er derude

I opslaget kalder du betjenten, som du også bringer et billede af, for ‘vammel og pervers’ og skriver blandt andet, at han ‘finder det tilfredsstillende at kigge, rage og beglo fredelige mennesker i deres underbukser’. Næppe oplysninger, han selv har delt. Mener du selv, at det er okay?

- Det, synes jeg, at man er, når man hiver tilfældige mennesker til side og kigge i deres underbukser for at lede efter tørrede plantedele. Hvis man har en tilfredsstillelse ved det, så er man pervers og vammel.

Hvorfor hænger du enkeltpersoner ud?
- Jeg ved godt, at det er politisystemet, den er gal med. Men de her mennesker skal stå til ansvar for deres handlinger. Hvis jeg beder dig slå din kollega, er det så kun mig, der er ansvarlig, eller er det også dig, der gør det?

LÆS OGSÅ: I ly af mørket rydder politiet Pusher Street endnu en gang

Han mener derfor, at det er hans pligt at hænge betjentene ud:

- Det er måske en lidt grov sammenligning, men hvis én i byen går rundt blotter sig over for fremmede, så er det også ens pligt at oplyse andre om det, så han står til ansvar for det. En form for folkedomstol, kan man kalde det. Den bedste måde, at få mennesker til at stoppe med forkerte handlinger, er ved at fortælle omverdene om dem.


LÆS OGSÅ: Pusherstreet på Christiania ryddet igen i nat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress