Af - 30/11-16 19:27

Verdens største tobaksgigant vil have dig til at stoppe med at rygeVerdens største tobaksgigant vil have dig til at stoppe med at ryge

Tobaksgiganten Philip Morris vil have rygere til at skifte fra almindelige cigaretter til virksomhedens elektriske cigaretter.

Bildstrecke im Grossformat »

Verdens største tobaksgigant Phillip Morris, der producerer Marlboro, vil gerne have folk til at skodde cigaretterne.

Sådan lyder det fra virksomhedens administrerende direktør, Andre Calantzopoulos, og det virker umiddelbart som en temmelig virksomhedsskadelige udmelding.

Men det er det nu ikke, hvis man spørger kommunikationsansvarlig for Philip Morris i Danmark, Thomas Aarestrup Jepsen.

- Når du tænder ild til tobak, skaber du flere tusinde skadelige stoffer. Men kan du fjerne forbrændingen, fjerner du mange af de stoffer. Så når vi taler om, at folk skal stoppe med at ryge, handler det om, at vi skal fjerne forbrændingen, siger Thomas Aarestrup Jepsen.

LÆS OGSÅ: Dansk kvinde i chok: Så sin afdøde mand på en pakke smøger

Og det er netop det, Phillip Morris elektriske cigaret Iqos gør. Det er en slags rør, man sætter en tobakspind i, som bliver varmet op uden at brænde. Men den elektriske rygerpind er underlagt de samme strenge regler, som almindelige cigaretter er og har svært ved at finde fodfeste på markedet.

Derfor ønsker Phillip Morris andre regler for produkter, der kan bevise, at de er mindre skadelige.

- Vores ønske er, at man fra politisk hold begynder at lave noget lovgivning, som retter sig mod produkter, der er potentielt mindre skadelige og giver de rygere, der ikke ønsker at stoppe, en reel valgmulighed. Forhåbentligt kan det accelerere udviklingen, så det går så hurtigt, at vi jo før jo bedre kan udfase produkter som cigaretten.

LÆS OGSÅ: Fire ud af ti sosu'er hjælper ældre med at ryge cigaretter

Men som du selv siger, er alternativet - jeres Iqos - allerede på markedet og altså tilgængelig?

- Jo, men havde du hørt om produktet før?

Nej.

- Præcis. Viden om produkterne er så lille. Og utrolig mange rygere kender ikke til alternativerne. De har ikke noget sted at gå hen for at få objektiv viden om produkterne.

Men forstår du ikke argumentet om, at selv om jeres alternativ er mindre usundt, betyder det ikke, at det er sund?

- Jo. Men jeg tror, der går rigtig mange år, før vi ikke har nogen, der ryger eller bruger tobak. Og er det så ikke bedre at få flyttet folk over på de produkter, der er mindre skadelige?

LÆS OGSÅ: E-cigaret skød hul i Kenneths tunge

Nu er det dig, der nævner en mulighed, der er “bedre” og “sundere”. Hvis I er oprigtigt interesseret i det, burde I så ikke stoppe med at producere cigaretter med det samme?

- Om vi stoppede med at sælge cigaretter i dag eller i morgen, det tror jeg ikke ville ændre noget. Jeg tror, det handler om at få flyttet rygerne til mindre skadelige produkter.

Hvad med folk, der ikke ryger i forvejen - dem vil I vel gerne have til at ryge Iqos?

- Nej, det vil vi ikke. Folk der ikke ryger, bør lade være med at ryge. Sådan er det. Og de rygere, der har et ønske om at stoppe med at ryge, de bør stoppe.


LÆS OGSÅ: Gravide i Frankrig kan få penge for at droppe smøgerne

LÆS OGSÅ: Dette land vil tage 215 kroner for en pakke smøger

LÆS OGSÅ: Mor køber smøger til sin 16-årige datter: Ellers gør hun det bare alligevel

LÆS OGSÅ: Vågn nu op! For meget søvn kan være lige så skadeligt som smøger og alkohol

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress