Af Agnete Finnemann Scheel - 02/11-15 06:22

Narko-dødsfald sætter ny rekordNarko-dødsfald sætter ny rekord

263 misbrugere døde i 2014 - det er 50 flere end året før. Fixerum findes kun i de store byer.

storybild

Fixelancen skal på Nationalmuseet. Jeg har lavet et større portræt af det mobile Fixerum, som indeholder interview med initiativtager til Fixelancen, Michael Lodberg, samlingschefen på Nationalmuseet og endelig en reportage fra Fixelancen, hvor stofbrugerne fixer. Det ville være så fedt med foto, som viser livet og fixeriet i Fixelancen. (Billede: Frandsen Finn)

En overdosis kan blive fatal, når helbredet er ødelagt af stoffer.

Sidste år døde 263 misbrugere, og det er 50 flere end i hvert af to foregående år, viser tal fra Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen.

Særligt stor er stigningen i Region Syd, hvor antallet af narkorelaterede dødsfald omtrent er fordoblet.

Alene i Vejle døde 13 misbrugere i 2014, og det er bekymrende, siger Gitte Frederiksen (V), formand for kommunens voksenudvalg.

- Vi kan se, at flere, heraf mange unge, har et eskalerende misbrug. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at så mange dør, siger hun.

LÆS OGSÅ: Martin var narkoman i 13 år: Nu har han et snit på 11,5 og drømmer om universitetet

Kommunen har derfor afsat to millioner kroner ekstra årligt, som blandt andet skal bruges til flere medarbejdere, der skal opsøge misbrugerne på gaden. Det indgår også i overvejelserne at etablere et fixerum.

Det tilbud findes i København, Aarhus og Odense, hvor misbrugere har mulighed for at indtage deres stoffer under overværelse af sundhedspersonale.

En evaluering viser, at siden det første åbnede i København i 2012, har medarbejderne flere end 300 gange grebet ind med modgift til misbrugere, som har taget en overdosis eller et forkert stof.

Den positive effekt afspejles i de nye tal, hvor stigningen i dødsfald går uden om København og Aarhus.

I Odense er der en lille stigning, men ifølge overlæge Inge Birkemose, Rusmiddelcenter Odense, ville den uden fixerummet have været væsentligt større.

- Effekten af stofindtagelsesrummene er meget tydelig for os, der arbejder med misbrugerne i det daglige. Jeg er ikke i tvivl om, at det sammen med andre indsatser forhindrer dødsfald, siger Inge Birkemose.

På KABS, der behandler misbrugere fra kommunerne i Storkøbenhavn, efterlyser overlæge og leder Thomas Fuglsang flere behandlingstilbud.

LÆS OGSÅ: Junkier kan kun få hjælp på Vesterbro: Men her sker dødsfaldene

- Det er fint med fixerum, men den største stofscene er private hjem. Når der er en, der dejser om, undlader man at ringe efter ambulancen, for ingen har lyst til at involvere politiet, siger Thomas Fuglsang.

Han peger på, at det stigende antal dødsfald kan skyldes, at mange kommuner siden 2010 har sparet på tilbuddene til misbrugere:

- Der skæres i døgnbehandlingen og de mere intensive tilbud om samtaleterapi. Kort sagt vil kommunerne nødig bruge penge på det, som misbrugerne efterspørger, siger Thomas Fuglsang.

LÆS OGSÅ: Dukketeater sætter fokus på Vesterbros udsatte

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress