Af Ritzau - 13/11-15 10:32

Regeringen afviser mere åbenhed om partistøttenRegeringen afviser mere åbenhed om partistøtten

V-regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre partistøttereglerne, fastslår Karen Ellemann.

storybild

(Billede: Polfoto)

Regeringen skrinlægger en revision af partistøttereglerne, skriver Information.

Dermed er der fortsat ikke udsigt til en ændring af reglerne, som ellers længe har været genstand for kritik i både Danmark og i udlandet.

Kort før folketingsvalget indledte SR-regering forhandlinger om ændringer af partistøttereglerne, men nu afviser social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) behovet for mere åbenhed om, hvem der giver hvor meget til hvilke partier og politikere.

- Regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre på partistøttereglerne, skriver Karen Ellemann således ifølge Information i en skriftlig kommentar.

LÆS OGSÅ: Regeringen tilbydes partistøtte-aftale uden om Venstre

LÆS OGSÅ: Østergaard: Alle former for partistøtte skal frem

Senest har Europarådet ellers i en ny rapport endnu engang kritiseret Danmark for ikke at leve op til sine demokratiske forpligtelser, når det gælder åbenhed om støtten til partier og politikere.

I rapporten fra Europarådets antikorruptionsorgan GRECO (Group of States against Corruption) beskrives de danske partistøtteregler som "globalt utilfredsstillende", og regeringen opfordres til at følge betænkningen fra det såkaldte partistøtteudvalg, der dannede udgangspunkt for de ikke afsluttede politiske forhandlinger.

Medlem af partistøtteudvalget, professor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, er ikke overrasket over regeringens beslutning.

- Jeg er skuffet, men måske ikke så overrasket. Nogle af de borgerlige partier har ganske vist være positive overfor nogle af vores forslag, men især Venstre har været negativ, siger Jørgen Albæk Jensen til Information.

LÆS OGSÅ: Lykketoft vil have mere offentlighed om partistøtte

LÆS OGSÅ: Ulovlig støtte: Politikere kender ofte anonyme donorer

I dag skal partierne oplyse, hvem der giver mere end 20.000 kroner, men ikke hvor meget de giver. Og hvis pengene gives gennem såkaldte indsamlingsklubber, erhvervsklubber eller lignende, kan bidragyderne stadig undgå at få deres navn frem.

De hidtidige forsøg på at ændre partistøttereglerne strandede på den daværende røde regerings ønske om at få de borgerlige partier med i en bred politisk aftale.

Det har ikke været muligt for Information at få en uddybende kommentar fra Karen Ellemann om hendes afvisning af at ændre partistøttereglerne.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress