Af - 15/07-16 18:52

Emilies familie kommer med positivt nyt i eftersøgningenEmilies familie kommer med positivt nyt i eftersøgningen

Efter dykkere har været i vandet i Korsør Havn for at lede efter 17-årige Emilie, der har været forsvundet siden søndag, er der ikke fundet noget mistænkeligt, oplyser Emilies familie på Facebook.

storybild

(Billede: Privatfoto / Facebook)

De seneste to dage har dykkere finkæmmet særligt to steder i Korsør Havn for at lede efter den forsvundne Emilie Meng, der har været forsvundet siden søndag morgen, hvor hun forlod sine veninder efter en tur i byen i Slagelse.

Fredag aften skriver fætteren til Emilie, Robin Witzner, i gruppen 'Eftersøgnigen af Emilie Meng', at der er kommet et positivt resultat, efter dykkerne er kommet op af vandet igen.

- De sidste to dage har vi haft både ude og tage sonarbilleder. Der var to steder, som viste udfald på billederne, og dykkerne har i dag finkæmmet begge områder m.m. Heldigvis blev der ikke fundet noget relevant, skriver Robin Witzner.

LÆS OGSÅ: Emilie savnes på 6. døgn: Her er status fra politiet

Eftersøgningen i havnen blev påbegyndt, fordi man frygtede, at den unge pige måske var faldet i vandet søndag den 10. juli, hvor hun sidst er set i live.

Udover de positive nyheder fra dykkerne skriver familien i Facebook-gruppen, at 'Missing People' - en gruppe, der hjælper med at finde frem til savnede personer i ind- og udland - nu går ind i sagen:

- Jeg har været i kontakt med Missing People, og de træder nu til og går ind i sagen. Vi vil starte en eftersøgning på søndag, hvor vi endnu engang leder efter spor, der kan føre os på rette vej, siger Robin Witzner og håber, at man med Missing People med på eftersøgningsholdet kan gøre fremskridt:

- Alle frivillige har gjort et kanon stykke arbejde ved de sidste eftersøgninger, men Missing People har deres egne metoder, som tidligere har vist sig yderst effektive.
Jeg håber at se en masse af jer på søndag, skriver han afslutningsvis.

LÆS OGSÅ: Efterlyste vidner har meldt sig men har ikke set Emilie

LÆS OGSÅ: Fie Laursen går ind i sagen om den savnede Emilie - Jeg vil hjælpe

Metroxpress talte fredag formiddag med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som ikke kunne sige meget mere, end at de fortsat efterforsker sagen:

- Vi efterforsker stadig bredt, og det er faktisk det eneste, jeg kan fortælle. Der er ikke nyt i sagen siden i aftes (torsdag, red.), siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

LÆS OGSÅ: Emilies fætter til medie: - Jeg tror, nogen har gjort hende fortræd

Emilie Meng er sidst med sikkerhed set søndag morgen, da hun efter en bytur i Slagelse ved 04-tiden tog afsked med et par veninder på Korsør Station. Herefter gik hun mod forældrenes hjem, som ligger midt i Korsør by.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress