20/11-15 16:21; Opdateret: 20/11-15 16:31

Socialdemokraterne vil overveje at politianmelde HolstSocialdemokraterne vil overveje at politianmelde Holst

Carl Holst burde blive politianmeldt for ulovlig brug af ansat i Region Syddanmark, mener regionsrådsmedlem.

storybild

(Billede: Olufson Jonas)

Det var ulovligt, da nu tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) i sin tid som formand for Region Syddanmark brugte en ansat i regionen til at bistå i sin valgkamp.

Det fastslår en redegørelse fra Statsforvaltningen, som er offentliggjort fredag. Og spørger man regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet, Karsten Uno Petersen, så skal det have konsekvenser.

- Vi skal selvfølgelig rejse en sag mod Carl Holst. Efter min mening skal vi politianmelde ham, men vi skal først drøfte det i den socialdemokratiske gruppe, lyder det fra det regionsrådsmedlemmet.

- Vi er ikke en dømmende magt, det skal vi lade dem om, som er sat i verdenen til det, tilføjer Karsten Uno Petersen.

Sædvanligvis mødes den socialdemokratiske gruppe mandag, men i lyset af Statsforvaltningens rapport, vil Uno Petersen overveje at mødes før og finde partiets ben i det.

Modsat har det konservative regionsrådsmedlem Lasse Krull allerede taget stilling til sagen. Han mener, at Carl Holst må til lommerne efter Statsforvaltningens afgørelse, skriver JydskeVestkysten.

- Vores indstilling er, at der nu skal rejses et tilbagebetalingskrav for det, som det har kostet regionen at føre Carl Holsts private valgkamp, siger Lasse Krull.

LÆS OGSÅ: Statsforvaltning: Carl Holst brugte pressemand ulovligt

LÆS OGSÅ: Holst svarer på kritik: - Det er løgn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress