Af David Andersen - 16/07-15 16:45

Flere partier er imod dansk nødlån til GrækenlandFlere partier er imod dansk nødlån til Grækenland

Partierne står ikke i kø for at stemme for finansministerens forslag om dansk bidrag til græsk nødlån.

storybild

Claus Hjort mangler opbakning i Folketinget. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mangler klar opbakning i Folketinget til, at Danmark skal bidrage med en milliard kroner til et ekstraordinært nødlån til Grækenland.

Det såkaldte brofinansieringslån skal tages fra EU-landenes fælles lånefacilitet, EFSM, der er oprettet til at støtte den europæiske finanssektor. Og ikke til at redde nødstedte lande.

LÆS OGSÅ: Danske politikere tøver med at betale græsk gæld

De konservative, Enhedslisten og Liberal Alliance er imod ideen. Dansk Folkeparti er stærkt skeptisk.

- Danske skatteborgere skal ikke finansiere Grækenlands gæld til Euro-landene. Kriser i Eurozonen skal løses i Eurozonen, og sager i EU skal løses af EU-medlemslandene, og derfor skal Danmark ikke finansiere nødlånet til Grækenland.

LÆS OGSÅ: Vrede i Grækenland: Bål og gas i gaderne

Det siger Christina Egelund, europaordfører for Liberal Alliance, i en pressemeddelelse.

Finansordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti siger til TV2 News:

- Vi er meget tættere på at sige nej end ja.

LÆS OGSÅ: IMF: Redningsplan for Grækenland nytter ikke noget

LÆS OGSÅ: Grækenland misser endnu et milliardafdrag til IMF

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress