Af Lars Sejr - 08/06-15 19:24

Ekspert i negative kampagner: Partierne er pressedeEkspert i negative kampagner: Partierne er pressede

Den sidste periode i valgkampen vil formentlig byde på flere negative kampagner fra både S og V.

storybild

Duellerne mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) har været benhårde. (Billede: Polfoto/mx-collage)

Det er et tegn på, at partierne er under et enormt pres, når de hiver negativer kampagner ind i valgkampen.

Meldingen kommer fra Christian Elmelund-Præstekær, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og som har forsket i negative kampagner.

- Der er ingen tvivl om, at politikerne og partierne har et håb om, at de negative kampagner virker.

- I vores analyser kan vi se, at det er en metode, man i højere grad bruger, når man er trængt.

- Vi kan sige, at det er de jo egentlig alle sammen i denne valgkamp, fordi det er så tæt. Så det giver på den måde god mening, at partierne bruger negative kampagner, siger Christian Elmelund-Præstekær.

LÆS OGSÅ: Hjort til Bødskov:- Vi må jo hjælpe jer med at minde om løftebrud

Senest var det Venstre, som søndag inden tv-duellen mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen angreb Thorning-regeringen for løftebrud.

Tidligere har Socialdemokraterne blandt andet kørt negative kampagner rettet mod Lars Løkke Rasmussen og dennes bilagssager. Der var også den såkaldte Panorama-sag i valgkampens første dage.

LÆS OGSÅ: Kamphaner i gruppekram - Her er årsagen

Der er ifølge Christian Elmelund-Præstekær ingen analyse af, om negative kampagner faktisk virker i Danmark.

- Amerikanske analyser af negative kampagner viser, at kampagnerne nogle gange virker, og at de nogle gange ikke virker.

- Det kan give en lille fordel, hvis det er noget, som vælgerne synes, er relevant at kritisere modstanderen for.

- Er det lødigt med et politisk indhold, kan det have en positiv effekt, hvorimod det kan have en negativ effekt - en boomerangeffekt som rammer en i nakken - hvis det er noget, som vælgerne ikke finder relevant for valgkampen.

- Det kunne være personangreb eller noget, der er åbenlyst forkert, siger Christian Elmelund-Præstekær.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress