Af - 26/01-16 14:34; Opdateret: 27/01-16 11:22

Nyt yoga-koncept udfordrer skyhøje priserNyt yoga-koncept udfordrer skyhøje priser

Et nyt yoga-koncept vil udfordre yoga-studiernes høje medlemspriser. For 99 kroner om måneden kan du træne ubegrænset. Hjemme i din stue. Foran computeren.

storybild

(Billede: YogaStream/iStock / Shutterstock)

Har du svært ved at passe yoga ind i din travle arbejdsdag? Er der (for) langt til det nærmeste yogastudie? Eller er du træt af yogastudiernes høje priser?

Sådan spørger stifterne bag YogaStream.dk. Et nyt, dansk yogakoncept, som vil gøre op med udfordringer omkring planlægning, infrastruktur og økonomi.

LÆS OGSÅ: Sådan snyder 25-årig Instagrams nøgenregler

For 99 kroner om måneden tilbyder YogaStream ubegrænset online træning, som kan tilgås hvor som helst og når som helst.

Over for metroxpress fortæller Anne Vestergaard Andersen, co-founder af YogaStream, at man samarbejder med nogle af landets dygtigste yogalærere, hvorfor uøvede brugere ikke behøver frygte for, at de udfører øvelserne forkert, nu når der ikke er en fysisk lærer til at korrigere dem:

- Alle undervisere hos YogaStream er certificerede og har flere års undervisningserfaring. De er meget opmærksomme på at guide brugeren uden om de typiske fejl. Dog er det altid vigtigt, at brugeren lytter til sin krop, mærker efter og stopper, hvis noget føles forkert eller ubehageligt, siger Anne Vestergaard Andersen.

Er det ikke lidt i strid med hele yoga-ånden, at man bliver undervist af en computer? Yoga handler jo meget om nærvær og komme hinanden ved?

- Det mener vi ikke. Når man dyrker yoga derhjemme og alene, kan man måske netop finde den ro til fordybelse, det kræver. Du skal ikke koncentrere dig om, hvordan du ser ud eller om andre deltagere på holdet. Du kan udelukkende koncentrere dig om dig selv og din yogapraksis, lyder det fra Anne Vestergaard Andersen.

LÆS OGSÅ: Alle raser over brutal baby-video: Bliver ikke fjernet alligevel

Videoerne på YogaStream er inddelt efter niveau, der strækker sig fra 1-3, og derfor kan alle ifølge Anne Vestergaard Andersen være med:

- Har man aldrig dyrket yoga før, anbefaler vi, at man starter med niveau 1 videoerne, hvor der er særligt fokus på gennemgang og forklaring af øvelserne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress