Af Ritzau - 16/11-16 05:53

Pengene strømmer ind til danske nødhjælpsorganisationerPengene strømmer ind til danske nødhjælpsorganisationer

På et enkelt år er omsætningen blandt danske nødhjælpsorganisationer steget med 800 millioner kroner.

storybild

Danskernes gavmilde donationer er blandt årsagerne til, at landets nødhjælps- og udviklingsorganisationer kunne notere en markant vækst i omsætningen i 2015. (Billede: Scanpix/Brian Bergmann)

Danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer kunne i 2015 skrue markant op for blusset blandt andet takket være danskernes gavmilde donationer.

Det skriver netavisen Altinget.dk, der har foretaget en gennemgang af organisationernes årsregnskaber for 2015.

Fra 2014 til 2015 øgede organisationerne deres omsætning med 800 millioner kroner. Penge der kan bruges til både akut nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter.

I alt modtog organisationerne 7,4 milliarder kroner.

Væksten skyldes blandt andet, at danskerne punger mere ud ved indsamlinger og tv-shows, samtidig med at store internationale organisationer støtter i stor stil.

Dansk Flygtningehjælp, der havde endnu et rekordår i 2015 med en omsætning på 2,6 milliarder kroner, står for omkring halvdelen af den samlede vækst.

Men det er sket på en trist baggrund, erkender generalsekretær i organisationen Andreas Kamm.

- Det er jo egentlig tragisk, at vi lever i en verden, hvor der er så stor efterspørgsel på indsatser fra Dansk Flygtningehjælp. Men jeg er glad for, at vi kan være med til at løfte så stor en opgave, siger han til Altinget.dk.

- Der bliver kun større behov for vores kompetencer i fremtiden. Det scenarie, vi kigger frem mod nu, er endnu mere skræmmende. Når antallet af fordrevne er vokset fra 60 til 65 millioner på et år, så er det ikke urealistisk, at der vil være 100 millioner på flugt inden for en overskuelig årrække, tilføjer han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress