Af - 24/08-16 04:00

Rekordmange får konstateret klamydiaRekordmange får konstateret klamydia

Antallet af danskere, der er blevet testet positive for kønssygdommen klamydia, er rekordhøjt, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

storybild

Modelfoto. (Billede: Scanpix)

Rekordmange danskere har fået konstateret sexsygdommen klamydia.
Ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen blev der i 2015 konstateret 31.692 tilfælde.

Antallet af smittede er steget over 20 procent på fire år og er nu nået til historisk højt niveau, forklarer chefkonsulent Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen.

- Det er det højeste niveau af klamydia nogensinde, og udviklingen er den samme over hele linjen, når vi ser på sexsygdomme, siger han og peger på, at stigningen kan forklares med, at mange ikke bruger prævention, når de har sex.

LÆS OGSÅ: Toiletsex, klamydia og viagra: Kom med ind i Københavns nye vanvittige natklub

- For mange har usikker sex. Vi kan se, at 90 procent har intentioner om at bruge kondom, men at der måske desværre er langt fra overvejelse til handling.

Alvorlige konsekvenser
Han forklarer, at det er vigtigt at blive behandlet for klamydia, da kønssygdommen kan have alvorlige følger.

- Hvis man ikke får det behandlet, kan det få ubehagelig konsekvenser - i værste fald kan det føre til til barnløshed, graviditet udenfor livmoderen og kroniske underlivssmerter.

LÆS OGSÅ: Anders gik knaldeamok på Roskilde Festival - så fik han denne besked

Dybt bekymrende tal
Generalsekretær hos Sex og Samfund Bjarne B. Christensen fortæller, at der skal flere kampagner til for, at de unge kan blive informeret om, at de skal huske kondomet, når de dyrker lagengymnastik.

- Jeg synes det er dybt bekymrende, og det råber på, at vi skal blive bedre til den forebyggende indsats, der skal til for at knække kurven, fortæller han til metroxpress.

- Det tyder på, at vi skal forøge både oplysningskampagner og de lange seje træk, med seksualundervisning i folkeskolen og løbende information.

Hos Sex og Samfund er de godt klar over, hvad der skal til for at komme problemet til livs, men der har ikke har været penge nok til at investere i landsdækkende kampagner.

- Vi vil gerne øge forebyggelsen, men det kræver der bevilges flere midler. Desværre halveres vores bevillinger fra næste år, og vi kommer til at skære markant ned i kampagner, undervisning og oplysning, siger han.

LÆS OGSÅ: Tusindvis er smittet af ukendt kønssygdom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress