Af - 26/05-16 11:37

Gymnasieelev kører på røven: - Det er bare noget man gørGymnasieelev kører på røven: - Det er bare noget man gør

En 17-årig gymnasieelev fortæller, at han ofte sætter sig ind i bussen uden at betale - og uden at tænke over det.

Bildstrecke im Grossformat »

En tur med bussen er ikke noget, man behøver at betale for.

Sådan er holdningen hos en 17-årig gymnasieelev, der gennem fire år har rejst med busserne i Aarhus-området uden billet.

Han fortæller til metroxpress, der i dag kan fortælle, at Movia forventer at tredoble bødeindtægterne i år, at kun to bøder i perioden betyder, at han har gjort en god forretning ved ikke at betale for sine ture med den offentlige transport.

- I Aarhus tjekker buschaufførerne ikke, om man har en billet. Så man kan bare gå ind i bussen og sætte sig, siger han og forklarer, at han ofte både går ind og ud af bussen gennem den bagerste eller midterste indgang.

LÆS OGSÅ: Slut med at køre på røven: Busselskaber jagter billetsnydere

Den 17-årige har dog haft buskort siden studiestart i august. Men når det udløber, går der gerne en uge, hvor han kører på røven.

- Min mor er blevet ret sur på mig over de to gange, jeg har fået bøder. Så hun har tvunget mig til at købe et buskort, siger han og fortæller, at det udelukkende er respekten for hans mor, der har gjort ham - for det meste - til en betalende kunde.

Tænker du over, at priserne i princippet bliver dyrere for de andre rejsende, når du ikke betaler?

- Nej, ikke rigtig. Som regel tænker jeg ikke over, hvad jeg har gang i. Jeg tænker mest, at hvis jeg kan spare penge på at snyde, så gør jeg helst det. Så der går ikke en decideret tankeproces i gang. Det er bare noget, man gør, siger gymnasieeleven og bedyrer, at han aldrig kunne finde på at stjæle noget i eksempelvis et supermarked, selvom en gratis tur med bussen også kan opfattes som tyveri fra busselskabet.

LÆS OGSÅ: Slut med 5A: Her er den laaaaaange afløser

- Jeg har tænkt over, at det i princippet er det samme som at stjæle, og det er også det, min mor har sagt til mig, da hun tvang mig til at købe buskort.

Men priserne er generelt for høje, lyder det fra den 17-årige, så når buskortet udløber springer han fortsat på bussen uden billet.

- Når jeg ikke skal med bussen i skole, kører jeg oftest bare en rute på tre stop. Jeg synes, det er for dyrt, når man skal betale tyve kroner hver vej for den tur, som kun er omkring en kilometer.

- Hvis det kostede det halve, ville jeg overveje ikke at snyde. Ti kroner ville være en mere rimelig pris for den tur, siger han.

LÆS OGSÅ: Movia kan ikke genkende Taxirådets kritik af flexture

Metroxpress er bekendt med den 17-åriges fulde navn og identitet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress