Af Benjamin Krogh - 12/12-15 17:41

16-årig varetægtsfængslet efter skudepisode16-årig varetægtsfængslet efter skudepisode

En dreng, der mistænkes i forbindelse med torsdagens skyderi i Valby, er anholdt. En 20-årig eftersøges stadig.

storybild

Den 16-årige dreng, der fredag meldte sig selv efter en skudepisode på Blankavej i den københavnske bydel Valby, er varetægtsfængslet frem til den 6. januar. Det oplyser anklagemyndigheden.

Han er fængslet i surrogat, da han er under 18 år. Sagen er under navneforbud, og identiteten på drengen er derfor ukendt.

- Han henvendte sig sammen med en advokat på Station Bellahøj, fortalte politikommissær Carsten Ahrends fra Københavns Politi til Ritzau fredag.

Sammen med en 20-årig mand, som stadig er på fri fod, mistænkes drengen for at stå bag torsdagens skudepisode.

LÆS OGSÅ: 16-årig varetægtsfængslet efter skudepisode

Den fandt sted på Blankavej, hvor en 31-årig mand blev ramt af to skud. Hans tilstand var i første omgang kritisk, men fredag blev den betegnet som stabil.

Tidligere fredag aften fortalte Carsten Ahrends, at drabsforsøget muligvis var æresrelateret.

- Det er et af de spor, vi følger. At det kan bunde i familiestridigheder, sagde politikommissær Carsten Ahrends fra Københavns Politi til Ritzau uden at ville komme nærmere ind på, hvad stridighederne handler om.

LÆS OGSÅ: Seks rockere fængslet for våben og narkohandel

Samtidig oplyste han, at politiet ledte efter to navngivne personer i forbindelse med skyderiet. Han opfordrede dem desuden til at melde sig selv.

Om det var det, der fik den 16-årige til sammen med sin advokat at gå til politiet, er uvist.

Lørdag vil han blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Mænd havde 190 kilo hash i lejlighed

LÆS OGSÅ: 15-årig anholdt for at planlægge terrorangreb i Sydney

LÆS OGSÅ: 18-årig fængslet for drab på forbrændt mand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress