Af - 06/10-15 06:07; Opdateret: 06/10-15 08:51

SE LISTEN: Så meget mere sukker er der i din sodavand sammenlignet med andre landeSE LISTEN: Så meget mere sukker er der i din sodavand sammenlignet med andre lande

Hvis du køber en sodavand i Danmark, indeholder den op til over 50 procent mere sukker end i vores nabolande.

Bildstrecke im Grossformat »

Drikker du en almindelige dåse Fanta i Danmark, indtager du 35 gram sukker. Drikker du derimod en tilsvarende Fanta fra Tyskland, er sukkerindtaget 30 gram, mens det i England er nede på 23 gram.

Der er nemlig stor forskel på, hvor meget sukker producenten har tilsat, viser en kortlægning af 274 sodavand, som organisationen Sugar on Action har foretaget i en lang række lande.

Metroxpress' gennemgang af de danske sodavand viser, at vi typisk ligger i den høje ende målt på sukkerindholdet i populære sodavand som Sprite, Coca-Cola og Schweppes Tonic Water.

I GALLERIET OVER ARTIKLEN KAN DU SE, HVOR MEGET MERE SUKKER DER ER I DE DANSKE SODAVAND.

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) er rystet på forbrugernes vegne og opfordrer myndighederne til at gribe ind:

LÆS OGSÅ: TV: Sådan reagerer hans krop, da han dropper sukker og alkohol

- Både myndigheder og producenter bør skamme sig over disse helt uacceptable og voldsomt store forskelle. Man burde kunne regne med produkter er ens i EU, for hvad skal vi ellers med det åbne marked.

Ifølge seniorrådgiver Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk viser undersøgelsen, at der er et potentiale for at skære ned i sukkeret:

- Nogle af englændernes sukkersødede sodavand er kommet ned, ved at de også har tilsat lidt kunstige sødemidler. Det, mener jeg, dog ikke er vejen frem. I stedet ved vi fra danske Nikoline, at man godt kan reducere sukkeret markant ved for eksempel at tilsætte mere frugt.

- Et højt forbrug af sukker øger risikoen for diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme, bugfedme og ikke-alkoholisk fedtlever, som bliver stadigt mere udbredt.
Bjørn Richelsen, professor i ernæring, Århus Universitetshospital.

Coca Cola ønsker ikke at besvare metroxpress' spørgsmål i sagen, men henviser til en udtalelser fra den internationale organisation for sodavandsproducenter, ICBA:

- Firmaer fremstiller produkter på forskellige måder i forskellige lande for at leve op til myndighedernes regler og forbrugeres smag.

LÆS OGSÅ: Fik millioner af Coca-Cola: Forskere frikender sukker og fastfood

Undersøgelsen fra Action on Sugar viser, at 88 procent sodavandsmærker indeholder mere sukker end de 25 gram dagligt sukker, som WHO anbefaler.

Ifølge Action on Sugar bør undersøgelsen føre til, at regeringer og producenter straks går i gang med at skære indholdet af sukker ned i sodavande.

- Overvægt og fedme øger sundhedsudgifter og truer den økonomiske vækst, som et lands rigdom og velfærd er afhængigt af, og vores undersøgelse viser det faktum, at sodavandsindustrien er medvirkende til verdens voksende fedmeepidemi, og noget må ske, forklarer formand for Action on Sugar, Graham MacGregor.

LÆS OGSÅ: Det gør energidrik ved din krop på 24 timer

Om de markante forskelle i, hvor meget sukker de enkelte landes forbruger verden over bliver udsat for, siger ernæringsekspert fra Action on Sugar, Kawther Hashem:
- Det er på høje tid, at det bliver sat stop for de høje sukkerindhold og mange kalorier i nogle lande.

Herunder kan du se nogle af de udvalgte sodavand fra undersøgelsen. Metroxpress har indsamlet værdierne fra Sverige og Danmark.

Sprite - gram sukker/330 ml
Thailand: 47 (24 sukkerknalder)
Danmark:33 (17)
Sverige: 33 (17)
Tyskland:30 (15)
England: 22 (11)
Østrig: 19 (10)

Fanta - gram sukker/330 ml
Indien: 43 (22 sukkerknalder)
Sverige: 41 (20)
Danmark:35 (18)
Tyskland:30 (15)
England: 23 (12)



Pepsi - gram sukker/330 ml
Japan: 39 (20 sukkerknalder)
Danmark:36 (18)
Tyskland:36 (18)
Sverige: 36 (18)
England: 35 (18)
Serbien: 35 (18)

Coca-Cola - gram sukker/330 ml
Canada: 39 (20 sukkerknalder)
Danmark: 35 (18)
Tyskland: 35 (18)
England: 35 (18)
Sverige: 35 (18)
Thailand: 32 (16)


Schweppes Tonic Water - gram sukker/330 ml
USA: 45 (23 sukkerknalder)
Tyskland:30 (15)
Danmark:29 (15)
Sverige: 29 (15)
England: 17 (9)
Argentina: 16 (8)

Kilde: Action on Sugar og metroxpress

LÆS OGSÅ: Fotograf koger sodavand ind: Laver slikkepinde ud af sukkeret

LÆS OGSÅ: Det gør cola ved din krop på bare en time

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress