Af Ritzau - 11/08-16 21:26

Tidligere overvismænd retter kritik mod regeringens 2025-planTidligere overvismænd retter kritik mod regeringens 2025-plan

Økonomer er nervøse for, at regeringen ikke respekterer budgetloven i sin 2025-plan.

storybild

Tre tidligere overvismænd og tænketanken Kraka advarer regeringen mod at undervurdere udgifterne i sin kommende 2025-plan og bruge løs af et råderum, der reelt ikke er til stede. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Tre tidligere overvismænd og tænketanken Kraka advarer regeringen mod at undervurdere udgifterne i sin kommende 2025-plan og bruge løs af et råderum, der reelt ikke er til stede.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge kritikerne vil det være at gå i clinch med budgetloven. De mener, at det vil undergrave den finanspolitiske troværdighed, og det kan i sidste ende betyde højere renter.

- Ønskerne til skattelettelser er ret omfattende. Det er i den anledning, at man kan frygte, at regeringen kan gribe til kreative løsninger, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor, tidligere overvismand og senior fellow i Kraka, til avisen.

Økonomerne frygter, at regeringen indregner en lavere vækst i det offentlige forbrug, end det historisk har været nødvendigt.

Det gør regeringen for derefter at bruge pengene til at finansiere den kommende skattereform, mener økonomerne.

Men i henhold til budgetloven kan man først give skattelettelser, når der er fundet økonomisk råderum i konkrete reformer, skriver Jyllands-Posten.

Eftersom Folketinget kun kan vedtage rammerne for det offentlige forbrug fire år frem, risikerer man ikke at have finansiering efter 2020, advarer de tidligere vismænd.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke kommentere "spekulationer om indholdet" af planen.

Men i et svar til De Økonomiske Vismænd for nylig forbeholdt Finansministeriet sig retten til at bruge råderummet til eksempelvis skattelettelser.

- Vi kommer ikke til at fremlægge nogen plan, som er i strid med budgetloven, siger Venstres finansordfører, Jacob Jensen, til Jyllands-Posten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress