28/10-15 11:12

Sygehus udskriver mindfulness mod smerteSygehus udskriver mindfulness mod smerte

En gruppe på 30 personer med kronisk hovedpine har været en del af et noget anderledes behandlingsforløb på Sydvestjysk Sygehus.

storybild

(Billede: Polfoto)

Patienterne skulle ved hjælp af mindfulness lære at skubbe hovedpinen i baggrunden.

Mindfulness handler om at lære at meditere og styre tankerne. Og det har virket så godt, at 75 procent efter forløbet fortæller, at de har fået en højere livskvalitet.

Succesen glæder psykolog Lisbeth Lykke Lindhardt, der er en af kræfterne bag projektet.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Hver tredje sygeplejerske udsættes for vold

- Mindfulness er blevet et alternativ til medicin for flere af deltagerne, og de oplever, at de har fået en større kontrol over smerterne. Det er mere, end vi havde turdet håbe på, siger hun.

Metoden fjerner ikke hovedpinen, men giver patienterne en metode til at få hverdagen til at hænge sammen på – uden at hovedpinen fylder for meget.

LÆS OGSÅ: Denne teknik fik folk til at vaske hænder på hospitalerne

Alternativ til medicin
Ifølge Lisbeth Lykke Lindhardt er der meget lidt forskning omkring mindfulness og effekten af mindfulness for smertepatienter. Alligevel har man på Sydvestjysk Sygehus startet endnu et program op.

Undervejs skal der blandt andet arbejdes på at samle langt mere dokumentation, som også skal vise, om behandlingsformen kan bruges til andre typer af sygdomme.

I Danmark lider omkring 800.000 af længerevarende smerter, blandt andet kronisk hovedpine.

LÆS OGSÅ: Flere bekymres unødigt om tarmkræft

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress