Af - 01/06-16 22:30

Mor: Tvangsvaccination er en forfærdelig og frygtelig ideMor: Tvangsvaccination er en forfærdelig og frygtelig ide

Heidi Riishøj, der er mor til fire, har valgt ikke at vaccinere alle sine børn, og hun er rystet over, at mange mener, forældre som hende skal tvinges

storybild

Heidi Riishøj har fire børn. En søn som har fulgt vaccinationsprogrammet fuldt ud, to børn, som kun har fået nogle af vaccinerne, samt en yngste søn, som ingen har fået. Men hun er rystet over forslaget om, at vacciner skal gøres obligatoriske, og forældre som nægter skal straffes.

Metroxpress kan i dag fortælle, at hver anden dansker mener, at forældre skal tvinges til at vaccinere deres børn.

- Tvangsvacciner er en forfærdelig og frygtelig ide. En helt forkert tankegang, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan et meldem af Etisk Råd på nogen måde kan være positiv overfor den. Selv vil jeg ikke mere vaccinere mine børn, men det er ikke fordi, jeg er imod vaccinering, det er fordi, vaccinernes kvalitet ikke er god nok, forklarer Heidi Riishøj.

LÆS OGSÅ: Flere hundrede børn får erstatning for vaccineskader

Når Heidi Riishøj, som er uddannet sygeplejerske, ernæringsterapeut og har en kandidat i sundhedsvidenskab, er blevet så utryg ved vacciner, skyldes det ikke mindst, hvad hun har oplevet, som sundhedsvæsenets benægtelse af selv kendte bivirkninger.

LÆS OGSÅ: Kræftens Bekæmpelse: Færre HPV-vacciner koster flere kvinder livet

- Da et af mine børn blev syg ganske kort tid efter vaccinering, nægtede lægen fuldstændigt at forholde sig til det, og som sundhedsfagligt uddannet finder jeg det uacceptabelt, at oplysninger, håndtering og forskning i vacciners bivirkning, er så foruroligende ringe, siger Heidi Riishøj, som også kritiserer sundhedsmyndighedernes kommunikation omkring vacciner:

- Vaccination er desværre blevet til en krig, som Sundhedsstyrelsen lader køre mellem individer. En krig, som ikke levner rum til en mere præcis diskussion af, hvad det er, som det enkelte individ skal ofre for fællesskabet i takt med, at der kommer flere og flere børnevacciner ind i børneprogrammerne og på det globale vaccinemarked, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Eksperter: Ny HPV-vaccine er ikke mere sikker

- Og når der så opstår en debat, er det ovenikøbet helt uigennemskueligt, hvem af aktørerne der har modtaget penge fra vaccineindustrien, så jeg mener, at præmisserne for hele debatten om hvad forældre skal tvinges til, er blevet meget uetisk. Det er meget trist, for jeg forstår udmærket tilhængernes ønsker om vaccinering, og deres frygt for ikke at gøre det, selv om angsten for for eksempelvist mæslinger er overdrevet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress