Af - 11/05-16 13:39; Opdateret: 11/05-16 14:47

Tanketrick: Sådan klarer du eksamen, et vigtigt møde eller et målTanketrick: Sådan klarer du eksamen, et vigtigt møde eller et mål

Mission Fodbold er gået ind i sin sidste uge af den intense måneds træning op til turneringen 17. maj. Så nu skal der ikke længere være mål-panik, og en mentaltræner kommer med gode råd.

Se video fra seneste træning her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Lad os indlede med noget af det allerbedste, der findes i denne verden: Ros fra træneren.

“Der er sket meget,” siger DBU-talenttræner Thomas Slosarich.

“Du har nu tilnærmelsesvis styr på, hvad retning bolden skal i - og du bevæger dig i den rigtige retning med bolden,” lyder det fra træneren, som har påtaget sig at træne mig og et hold kvindelige metroxpress-læsere før turneringen Global Goals World Cup i København den 17. maj.

LÆS OGSÅ: Hvad lavede du i frikvarteret? Det siger det om dig

På en måned skal jeg gå fra at være komplet nybegynder og boldforskrækket type, til selvsikker holdkaptajn på banen. Takket været tålmodige venner og trænerens instruktioner er jeg nået et stykke vej.

Men sommetider går der panik i den. I udfordrende øjeblikke på banen, når der kommer en modstander med fuld fart mod dig - der ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal reagere. Eller også fejler jeg fuldstændigt, når der endelig er en chance for at score et mål. Uanset hvor meget jeg øver og øver.

Derfor tager jeg et lidt utraditionelt våben i brug - for alle kneb gælder, ikke?

Jeg har researchet mig til, at flere dygtige fodboldspillere benytter sig at såkaldt mentaltræning. Og 30-årige Nicklas Pyrdol, der arbejder som mentaltræner forklarer, hvad det kan:

- Mentaltræning er ikke hokuspokus og heller ikke vidundermiddel. Det kan ikke gøre en dårlig fodboldspiller til en god fodboldspiller. Det kan ikke gøre, at du pludselig kan udføre et spark, du ikke kunne før, siger han.

- Men mentaltræning kan gøre, at når du så skal lave det spark, er der større sandsynlighed for, at du laver det bedst mulige spark. Du kan være tæt på topniveau så ofte som muligt, siger Nicklas Pyrdol.

Han arbejder blandt andet som konsulent for nogle af de dygtigste unge fodboldtalenter på U16-landsholdet. Og her handler det grundlæggende om at tænke i de baner, der får dig til at præstere bedst muligt.

Nicklas Pyrdol.

Metoden kan bruges i flere situationer. Om du skal have et salgsmøde, klare et fodboldstraffespark eller tage en eksamen, forklarer Nicklas Pyrdol.

Og grundlæggende skal man slippe vanen om at tænke “Jeg skal score, jeg skal score!”. Eller “Jeg SKAL bare have 12”, hvis man for eksempel skal til eksamen.

- Det vil hjælpe spilleren mere at tænke, hvordan han skal score, end at han skal score. Det siger jo sig selv, at man gerne vil vinde kampen. Men det kan få en modsat effekt at tænke “Jeg skal score nu”. Fokus på resultatet er ikke lig med, at man opnår selve resultatet. siger Nicklas Pyrdol.

Derimod skal man arbejde med det, man rent faktisk kan styre. Og vende tilbage til det, man er god til, hvis man nærmer sig noget panik-agtigt. Så får jeg score-panik skal jeg altså fokusere på, at jeg er hæderlig til eksempelvis at stoppe bolden. Det vil nemlig generere selvtillid, der er afgørende på banen.

- Det eneste der er 100 procent inden for din kontrol en dag, hvor intet lykkes, er din attitude. Så kan du altid lykkes med at være modig, være hårdtarbejdende, positivt kommunikerende til medspillerne, siger Nicklas Pyrdol.

LÆS OGSÅ: Kan man lære fodbold på én måned? Sådan var allerførste træning

Han beder mig finde ud af, hvordan jeg vil være på banen, så jeg vil være stolt af mig selv, uanset om der scores mål. Og her beslutter jeg mig for, at jeg ikke gider bruge energi på at ærgre mig over mål, der ikke lykkes. Jeg skal slippe det og komme videre til alle de andre sjove ting, jeg er begyndt at holde af ved fodbold.

Og så snart jeg har taget den beslutning, synes jeg at have meget nemmere ved at være til stede i spillet.

Og det umulige sker under træningen. Jeg scorer mål.

Som i flere mål.

WHAT!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress